|
0
registrerede
49
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Naturvidenskaben og tilværelsen
|
Hej Ole..
"Du spreder så megen falsk information og nedvurdering af naturvidenskaben til at være en begrænset materialistisk aktivitet, at man simpelthen er nødt til at reagere, så din primitive religiøse opfattelse af universet som "gennemtrængt af kærlighed", ikke ender med at blive opfattet som en sandhed".
- Så enkelt ka' det siges.
Det minder lidt om en gammelkommunistisk idégrund der væves sammen med overnaturlige grundsyn han henter hist og pist fra div. religioner. Idéen hans er klart, at ("ånden" i) naturen skulle tilbyde mennesket en moralsk platform.
For at finde lidt der ka' understøtte et sådant mismask af en politiseret naturreligion, da må han så lidt tilbage i tiden, tilbage til tider hvor videnskaber var statsstyrede autonomier, der egentlig blot tilfredsstillede i forvejen skabte meninger om naturen. Her havde religionerne jo deres politiske magt opg frie spil. Hans fortvivlelse er, at det har de ikke længere, div grundsyn skal udredes og kvalificeres efter helt andre metoder, og det giver Arne ikke grå men hvide hår.
Hvordan forsvarer man gamle grundsyn? Arh, tænker Arne...jeg diskvalificerer da bare viden, ratinalitet og sund fornuft! Det er så her Wikipedia blir Arnes foretrukne legeplads. Og hvad man der ser, er så en Arne der frit autoriserer meninger fra en gammel uddateret tankegang, som han kan identificere sit eget grundsyn med: so ein ding muss ich auch haben!
I nutiden er naturvidenskaber, i et hvilket som helst verdenshjørne, bare kommet langt udover Arnes grundtænkning der kun henvender sig til fortiders grundsyn, og dér finder vi sentimentaliteten i hans tænkning - og tro.
Det er igrunden det rene Anders And Arne tilbyder nogen at ta' stilling til:
1) Først tillægger han naturen motiver, som fx. idéer om en "naturånd" der kommunikerer moralske direktiver om kærligheden til hans egen intuition m.m.
2) Dernæst kritiserer han frejdigt naturvidenskaber for ikke (længere) at behandle en religiøs og uddaterede syntese om "naturånden", og stiller sig forarget an overfor en videnskab der er indifferent overfor fantasier han har om sin intuition som en "åndelig membran" der så at sige opfanger signaler fra en guddommelig entitet - som forresten ifølge Arne ikke længere må hedde gud, da begrebet stillet overfor spørgsmål til sandhedsværdien i de udsagn han tilbyder, bringer hans begrebsfilosofiske termer i forlegenhed.
3) Da imidlertid naturvidenskaber ikke a) er en sentimental religiøs naturromantik, og b) kun behandler spm. til beskrivelser af naturen der kan observeres og rationelt teoretiseres over, er der faktisk ingen grund til c) at tillægge Arnes natursentimentalitet en betydning udfra real-naturalistiske filosofiske spørgsmål. For sagen er jo, at det ikke kun er naturen Arne her har fået helt galt i hovedet, det er også selve de menneskelige omkostninger ved det grundsyn han udbreder, som var så stærkt forbundet med netop troen som eneste redskab værktøjskassen - det var jo derfor de gang på gang ikke kunne få naturen ind i hovedet, og af dén grund fortsatte med at undersøge den.
Der er intet nyt og spændende i hans romantiske naturopfattelse, den ligger dybt forankret i enhver religion tilbage i kulturer, og derfor også i mange gamle forfatteres synteser, dvs. dem han så gerne vil sammenligne åndstanker med.
Problemet er bare, at det slet ikke er naturen han taler om, det samme gælder faktisk hans evige kredsen rundt om filologiske/filosofiske spørgsmål rettet imod det at 'være', for også her, har han på forhånd tolket sin evne til eksistens, og det sprogligt at skabe bevidsthed om sin tilstedeværelse i livet, men altså her begrænset til en gammel kending: som betingelsen for en guddommelig mening med alt.
Så i bund og grund, har Arne altså allerede i udgangspunktet afsluttet sine undersøgelser af sandhedsværdien i meninger han tilbyder (sig selv), for selve sandheden, den betinger han ligeledes af noget han intet kendskab har til, og vil således, som en anden spørgejørgen, bare fortsætte med at betinge viden om naturen som en forudsætning for det, at vide alt om alt. Vi er m.a.o. her ude i Anders And.;)
"Men det bør hverken forhindre dig eller mig i at påpege den manglende lødighed i f.eks. Arnes og Thomas indlæg".
- Nejda ;)
Det er også her Arne intet råderum har, og går lidt sur idet.
Svar og spm. samt enkle alternativer til meninger han fremmer på sin køleskabsdør, er jo ikke betinget af hans accept, for det andet kan han jo ikke lade være med at forholde sig til refleksioner vi sætter på hans køleskab - refleksioner han svarer på, ved lidt barnagtigt at skrive til sig selv. For han ved jo godt at andre læser med og gør sig indtryk af den relevans der er i hans synspunkter her og dér, ja ska vi sige, i hans guddommelige meningsunivers..;)
Keep up the good work - vinker med kaffekoppen..
mvh
Simon
|
|
|
|
