|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Naturvidenskaben og tilværelsen
|
Hej Treram..
”Det er nok ikke muligt at sætte børneproduktionen på et niveau, så den følger de varierende antal af pensionister og arbejdstagere, således at der ikke pludseligt opstår et hulrum, så færre skal betale for fleres pension, man hører sjældent når det modsatte er tilfældet, da går overskuddet bare ind i den store bundløse kasse”.
- Det kræver en planøkonomi med stærke politiske forventninger der strækker sig noget længere fremover, hvor fx. vitale dele af samfundsøkonomien helt fritages for (storbankers) spekulation, arbitrage etc.
Når velstandsstigning fører til stigende underskud, er der selvfølgelig noget helt galt, ikke bare med økonomien, men med holdningen til den, hvilket vidner om at midlerne (penge) er blevet mål i sig selv. Er midlerne først blevet målet i sig selv, er de under alle omstændigheder utilstrækkelige, og de økonomiske problemer vil da (tilsyneladende) slet ikke kunne løses økonomisk, og må derfor underordnes andre målsætninger end blot at få velstandsstigning til at fortsætte.
Hertil kommer andre store problemer, ikke mindst i forhold til diskrepansen der træder os i øjnene når man samtidig med at ville kickstarte en opskruen af produktionsapparatet vil tilfredsstille idéer internationalt for at komme økologiske kriser og naturlige reaktioner til livs. Der er mange modsatrettetheder i den førte politik, fordi forventninger netop fastholdes imod en fri spekulation med den begrænsede økonomi. Og der er mange holdninger der skal forsvare denne indstilling, men alt sammen synspunkter der har formålet at tilfredsstille en fortsat velstandsstigning, hvor fx, konkurrencen i Kina og Indien pt. kun drejer sig om vise sig som økonomiske stormagter, men altså ikke om at tage hensyn til mennesker der fremover skal leve med konsekvenserne – russerne er ikke bedre. Og her er EU med euroen osv. tilsyneladende ikke et attraktivt alternativ, med en politisk økonomi der med fremstrakte planer vil komme senere generationer til gode. Det var det jeg mente – men det er naturligvis en omfattende diskussion.
M.h.t. udd.institutionerne langt ind i folkeskolerne, stimuleres børnene til hovedløst kun at tænke i egne behov og fremtidig økonomi. Det i sig selv er et kæmpemæssigt problem, ikke mindst, fordi de af den grund er determinerede til blot at fortsætte en kurs der kan kritiseres politisk rationelt. For hvad sker der, når politiske målsætninger på udd.området begrænser sig til kun at spekulere i børnenes udd., hvor er den overordnede målsætning, der skal skabe den sammenhængskraft som skulle begrunde et større fællesskab, en nation m.m.? Eksempelvis ser vi et ukendt antal unge der søger uddannelser med økonomisk baserede ønsker om at drive karrierer i udlandet, i hvilken forbindelse politikere nu ligefrem vil indrette og bruge udd.institutioner som et supermarked. Alene vedr. forskning er der her vældige problemer forude, men resultatet er en lang udvikling af stykvis og ukoordinerede dispositioner, skabt af politikere, der tænker til kun næste valgperiode, men altså ikke på næste generationer og på en samlet forskning – dvs. den vidensbank der er afgørende nødvendig. Vi ser nærmest et boom af såkaldte konsulenter i det off. rum, der stimulerer økonomiske processer og forventninger, en fæstning af idéer indenfor alle fagområder der tænkes ind i produktionsapparatet. Og inden længe, vil vi se økonomer og erhvervsledere styre universiteterne på helt samme måde som de længe har styret hospitaler osv.osv. Midlerne (penge) er målet i sig selv, men de politisk fremsynede idéer, de mangler. Her er spm.: Skal samfundet give børnene de uddannelser de har lyst til og evner for, eller skal de styres imod de poster som samfundsapparatet har brug for? – alene her, må der være andre formål end midlerne i sig selv for øje, men det er ikke tilfældet, og det kan være selve problemets kerne. For hvor i alverden skal fx. alderdommen, syge mennesker m.f. moralsk placeres, i en sådan samfundstænkning?
"Så hvordan problemet skal løses når pengene ikke bliver henlagt på en eller anden måde, til de skal bruges, har jeg ikke noget svar på".
- Det var et af spm. man stillede sig i 70-80'erne, via et hidtil uhørt antal partier i folketinget. Men man slog initiativtagere ihjel i ørkesløse personlige slagsmål, hvor konstruktive liberalister desværre kun havde økonomisk vækst i hovedet, og faktisk "skubskolede" journalisterne ind på den tomme plads, som pressechefer, osv.
Vi har jo overladt styringen til kun økonomerne, i sidste ende storbankerne. Politisk bir det af den grund svært at skabe løsninger, for det ville dels være at indrømme egne fejl og dels at tage fat påny. Men genskabningen af den politiske interesse i befolkningen, altså skabe en følelse omkring et fælles formål, det ville tage ti, ja måske tyve år at skabe, hvilket ville indebærer at man satte ideologier forud for personlige interesser; og her må vi vist som forudsætning indrømme, at vi har vænnet os til at fokusere på os selv som lykkens smede, tillige at disponere vore børn til at tænke lige så - vi anser dette som nødvendigt for deres videre lykke, deres overlevelse, på de givne vilkår. Så det er altså et cirkus der vil fortsætte langt ud i fremtiden, og som fortsat kun vil omhandle økonomisk vækst, men uden et egentlig overordnet politisk formål, som samlingskraft og inspirerende faktor for den enkelte samfundsborger.
"Her i Sverige er de fleste uddannelsesinstitutioner på private hænder, lige fra de små klasser til de højere uddannelser, ikke alt sammen går dog lige godt, nogle smarte business mennesker går lidt for let over undervisningen med det resultat at dumpe procenten er megahøj, der skal jo tjenes penge til aktionærerne, hvilket man så jo klart må finde sig i til en vis grænse, ellers var der ingen der var villige til at finansiere det, et stort firma i skolebranchen blev hængt ud i tv, netop grundet deres høje dumpeprocent igennem flere år, kvalitetsstyrings direktøren for firmaet kunne ikke forklare hvorfor det var sket, men lovede at forbedre det".
- Ja, ungerne er gidslerne - og hvad er alternativet, hvem skulle etablere alternativet for deres små blå? ;)
"Jeg tror nok jeg ville bruge løsning b, med de cheføkonomer der taget af kassen, men det er vel sjældent det der sker, man ser immervæk de blir fyret med et særdeles gyldent håndtryk".
- Ja, men grundlæggende er vi m.a.o. ikke længere istand til at straffe i henhold til en overordnet moral, netop fordi kodekset er udvandet, hvorfor erhvervslivet grundlæggende accepterer bedrageri med div. sanktioner. Det vi gør på også dette område, svarer faktisk til at trøste forbrydere med de penge de stjal, og det gælder i mia.-klassen.
mvh
Simon
|
|
|
|
