|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Naturvidenskaben og tilværelsen
|
Jeg stiftede første gang bekendtskab med det naturvidenskabelige fag: almen økologi i 1970'erne.
Det var professor Tom Fenchels bog: ALMEN ØKOLGI, Akademisk Forlag, ISBN 87 500 1214 2, 1972.
http://da.wikipedia.org/wiki/Tom_Fenchel
Det er ikke alverden, jeg husker om dette, synes jeg, spændende emne, men at alle arter levende væsener (populationer) udfylder deres "niche" fuldt ud, det husker jeg da, og det er jo netop dét, der er spændende, når vi ser på vores dyreart, der nok modsat alle andre arter har været i stand til at udvide vores niche - vores "lebensraum" - så kolossalt v.hj.a. vores teknologi og først nu begynder at se grænserne for vores maksimale niche - bestemt af at kloden nu engang ikke er større, end den er, ligesom vore muligheder for at befolke andre kloder er særdeles små.
I FN regi har man set på, hvad der kaldes vore økologiske fodaftryk.
http://www.globalis.dk/Statistik/OEkologiske-fodaftryk/(country)/269/#bars
(kopier og sæt ind)
Indikatoren (ØF) måler menneskenes forbrug af naturressourcer, her præsenteret som gennemsnitsindbyggerens forbrug i hvert enkelt land. Forbruget/fodaftrykket måles i arealenheder, dvs. det areal, som er nødvendigt for at naturen skal kunne forny disse ressourcer. Indikatoren har tæt sammenhæng med begrebet ”bæredygtig udvikling”, og er udviklet for at kunne måle flere af aspekterne i dette begreb.
http://www.globalis.dk/Land/Danmark
ses det, at vi ud fra den her nævnte målestol forbruger den danske del af kloden 4.6 gange mere, end kloden kan holde til.
Der er således et ret solidt belæg for det, som Population Matters står for:
http://en.wikipedia.org/wiki/Population_Matters
Men når vi nu ret let ville kunne hjælpe klodens kvinder til ikke at få flere børn, end de selv ønsker, men i stedet reelt fravælger dette til fordel for teknologiske løsninger på, at vi bliver stadig flere, hvad er det så egentlig, der er drivkraften?
Ligger det så dybt i vores natur (som hos alle andre arter) at formere os maksimalt, så at vi reelt ikke kan andet (urinstinkt), eller kar vi mulighed for at bruge vores fornuft (og kærlighed til den verden, vi lever i) til at give plads til, at også alt andet end mennesket kan udfolde sig?
Som det er nu, "sejrer vi jo ad helvede til" 
M.v.h. Arne.
P.S.: Indlæg fra Simon og Ole besvarer jeg ikke - grundet manglende lødighed - set med mine øjne 
|
|
|
|
