|
0
registrerede
49
gæster og
327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Naturvidenskaben og tilværelsen
|
"Men lægger vi det hele sammen, tror jeg ikke, vi kommer udenom at måtte erkende, at vi, menneskeheden, i dag ikke er modne til at håndtere al den teknologi, som naturvidenskaben har muliggjort. Hvor mange mennesker vil vi være?"
- Antallet af mennesker i kulturer vil sandsynligvis som altid før, automatisk regulere sig ved sygdomme med døden som følge. Naturen finder altid en udvej ved vira/bakterier, som let transporteres med stor befolkningstæthed osv.
Man ku’ p.a. befolkningstætheden der i et areal udpiner ressourcer skabe en politik som kineserne, men den slags kræver noget ganske særligt i vestlige lande: erkendelse af et individuelt ansvar for fælles politiske projekter, og det i sig selv er vanskeliggjort, fordi vi ikke er vant til agere i et overordnet hensyn til efterkommere. Her havde Arne Næss med sin økosofi en filosofisk pointe, der ligefrem har fremdrift i mikrofællesskaber rundt om. Grunden til at folk almindeligvis ikke føler sig som en ansvarlig del af ”fælles politiske projekter” er flertydig, men fortrinsvis frasiger vi os føling med formålsrettet politik i stort set alle store samfundsanordninger, fordi vi overlader beslutninger om formål til et fåtal, for på den måde at fokusere på indholdet i og udlevelse af eget liv.
Vores eget liv, har m.a.o. ingen tankenødvendig sammenhæng med ukendte mennesker i en fjern fremtid.
”Hvor meget vil vi tillade os at skade klodens miljø?”.?
- Spørgsmålet diskuteres på internationale politiske konferencer, hvor regulering (hvilket indebærer udvikling) af økonomier er en væsentlig bestanddel af svaret.
-- klip --
”Hvor meget vil vi tillade os at skade klodens biologiske liv? Hvor meget vil vi tillade os at skade hinanden?”.
- Disse to spm. er indeholdt som konsekvens i ovenstående spm.
-- klip --
Væsentlig er det, at store befolkninger som Indien, Rusland og Kina accelererer ukontrolleret økonomisk, og med en enestående politisk ligegyldighed overfor naturens ressourcer, fordi multinationale selskaber har stor egennytte deraf. Her er der stor accept af den frie markedsøkonomi, dvs. at man politisk indretter sig efter økonomiens frie bevægelighed, i stedet for hvorledes man tidligere planøkonomisk indrettede økonomien efter politisk bevægelige konstanter. Fx. har arbitrage og spekulation i selve økonomien jo gjort omsætningsværdier fiktive, hvor nogen først frigør økonomi med udbytte fra spekulative formål – der jo ikke nødvendigvis flytter penge ved handel med varer. Økonomisk pres er m.a.o. mere adfærdsregulerende end et overordnet (internationalt) politisk mål, og det er et problem, fordi man pludselig ikke længere er i stand til at blive enige om en fælles fornuftig og hensigtsmæssig målsætning, af hensyn til egen økonomi.
Rusland og Kina kunne som egentlige kommunistiske systemer, næsten spekuleres ud i en egeninteresse, hvor man bevidst accelererer de frie markedskræfter af sporet ved at overophede systemet - med fast hånd lovgiver man lønninger i begge lande ned til et minimum, helt uden hensyn til individets overlevelse, og skaber en overflod i vesten med billige produkter alle jo køber. I Indien, aner venstre hånd ingenting om hvad højre laver, dér drejer det sig udelukkende om at udnytte arbejdskraften og konkurrere på det internationale marked. I alle tre "dynastier" styrer økonomien politikere, der stort set bare nikker forstående overfor problemer med smeltevand i Grønland osv.osv. Det rager dem i virkeligheden en høstblomst.
Det er i sig selv svært at kontrollere og adfærdsregulere store befolkninger, hvis 70-80 ja måske 90% af en befolkning er fastholdt i uvidenhed og derfor slet ikke forstår værdien af et personligt ansvar overfor fællesmængden. Her drejer det sig derfor om daglig overlevelse. Det er lidt lettere at skabe politisk pres i vestlige demokratier fordi information er lettere tilgængelig, men man snakker fælles løsninger ihjel i ren retorik. Samtidig oplever vi et boom af uanvendelig og ”falsk information”, der i sig selv gør det svært at koordinere information og viden.
Her har naturvidenskaber – når de altså er naturvidenskaber og ikke bare kreationistisk tankespind – haft et formidlingsproblem der langsomt er ved at blive løst. Viden formidles langt bedre end tidligere og med større forklaringskraft – her har videnskabsjournalister jo bidraget stort. Det i sig selv gør, at vi begynder at tænke anderledes end i tidligere kulturer, m.a.o. er der her et paradigmeskift: vi kan med bedre viden, bedre indrette os i naturen i kraft af en større og bedre forståelse. Om ikke andet tvinges vi til at indrette os, fordi samfundet udvikler sig – også uden hensyn til idéer om mere overskuelige fællesskaber med overnaturlige værdisyn.
”Er det i virkelighede ikke stammesamfundets værdier, vi ubevidst viderefører i det nutidige samfund?”
- Nej det er faktisk en anden kultur og derfor informationsværdi vi genererer, og med helt andre redskaber. Det er andre sindbilleder vi akkumulerer. I stadig eksisterende stammesamfund ka’ du til det enkelte individ stille spørgsmålet: hvad vil du med dit liv? Spørgsmålet vil slet blive forstået, og dette skyldes netop at individets liv (skæbne) jo på forhånd er indskrevet i stammesamfundets fortid, der akkurat definerer fremtiden. Individet vil synes spørgsmålet er mærkeligt.
Her ser du en væsentlig forskel mellem stammesamfundet før, og kulturen vi nu udspringer fra. Mennesker regenererer ikke pr. def. forfædres værdisyn i vores kulturform, for det er ikke nødvendigt, hvorfor den kulturelle replikation ikke internaliseres i individet på samme måde som i stammesamfund – der ritualiserer dem ind. Men stil så samme spørgsmål til en 17-årig dansk dreng eller pige...;)
”Tænk, hvis vi enedes om at holde igen på vores antal, men bevarede og videreudviklede vores teknologi”.
- Det sker jo allerede, og naturligvis har vi svært ved at overskue og se i helheder, i så stor en population. Men befolkningsregulativer sker jo dels ved præventive politiske midler og antikonception. Her gør Vatikanstaten imidlertid sit for at overføre sygdomme ved udbredelsen af gammel dogmetro der agiterer imod antikonception. Primært betyder det så, at et stort antal mennesker dagligt overfører kønssygdomme, og sekundært, at disse udvikler dårlig fertilitet og muligvis ændrer genetiske markører med samme dårlige fertilitet til næste generation. Men her er det naturen der muterer fordi selve muligheden simpelthen foreligger (og altså ikke fordi nogen ”universel ”ånd” bebuder en sådan udvikling!).
Viden om naturen (naturvidenskab) udvikler sig jo hele tiden, ligesom nye teknologier udvikles henad vejen. Muligvis har imidlertid enhver biologisk kultur sin levetid, alt afhængig af geofysiske kræfter (vulkaner, jordskælv etc.), men den slags kan man ikke regulere men derimod forsøge at indrettet sig efter.
En fælles global politik vil det nok tage rigtig mange år at skabe, hvis den overhovedet er mulig. Jeg tror i hvert fald ikke det vil ske i vores levetid, for mennesker i vores generationer er alt for selvoptagede til at fravælge egne behov til fordel for et fællesskab. Vi er ikke oplært til at se andres liv i en sammenhæng med vores egne handlinger. Og tænk så på Kina med en population på måske 1.5 mia. mennesker der skal dirigeres...
mvh
Simon
|
|
|
|
