|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Peter.
Selve begreberne rigtigt/forkert er menneskeskabte moralske vurderinger, der ikke kendes i den øvrige dyreverden. Der er "vejviserne" følelsen af behag/vellyst kontra ubehag/smerte.
Grundlæggende er alt levende egoistiske skabninger, der tilstræber egen overlevelse, men erfaringer i evolutionens forløb har lært nogle arter, at dette mål lettere nås gennem flokdannelse og samarbejde, og det har så nødvendiggjort udvikling af altruistiske instinkter såsom lysten til at dele og forsvar af andres liv. Det behag, vi føler ved at give noget væk eller kæmpe for flokken, er ikke af religiøs art, men naturligt, og det praktiseres i rendyrket form hos myrer og bier.
Hvis vi mennesker nøjedes med at kalde de handlinger for rigtige, der føltes behagelige, og kun de handlinger for forkerte, der føltes ubehagelige, så ville disse moralske betegnelser være uskadelige, men desværre bliver de brugt til på aggressiv vis at tvinge folk til at gå imod deres naturlige instinkter. I stedet for en forståelse af vore lysters natur og hensigtsmæssighed bliver det til en bekæmpelse af dele af vores naturlige adfærdsmønster.
Dit eksempel er skam rationelt og ikke religiøst, da tilfredsstillelsen ved at dele og give til andre er betydeligt ældre end nogen religion.
Der er da heller ikke noget uhensigtsmæssigt i at dele sin glæde over troen med andre, sålænge modtageren er frit stillet til at afslå "gaven", men i det øjeblik man forsøger at "tvangsfodre" andre med sine gaver, får det karakter af overgreb. Så har vi missionæren, der ikke vil anerkende andres ret til at vælge selv.
Børnemisbrugere og selvmordsbombere er ikke i samme kategori. For børnemisbrugeren er der tale om, at følelsen af personlig vellyst overtrumfer samfundsinstinktet, der byder os at respektere andres integritet. En del mennesker fødes jo med et større eller mindre handikap, som gør det sværere for dem at tilpasse sig samfundet, og i dette tilfælde er defekten af følelsesmæssig art.
Selvmordsbomberen er derimod offer for en religiøs/moralsk indoktrinering, hvor fredelige og uskyldige civilister bliver identificeret med aggressorer, som guden ønsker dræbt og vil belønne sit villige redskab for at opfylde hans ønske.
Hvad vi anser for sandhed er et valg, der kan være baseret på rationel tænkning eller indoktrinering eller en blanding af disse to. Hvor troen bekræfter vore medfødte altruistiske instinkter er den både en personlig glæde og en fordel for samfundet. Men hvor troen går imod vore medmenneskelige følelser, bliver den til menneskets farligste fjende.
Da min egen holdning er baseret på rationel tænkning og medfødte urgamle instinkter, skal der et "vaskeægte" mirakel til at overbevise mig om eksistensen af en gud udenfor den menneskelige fantasi.
Sådan nogle er endnu ikke forekommet, skønt det vrimler med fantasifulde beretninger om dem.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|
