1
registreret
(1 usynlig),
210
gæster og
69
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Admin
Emne: Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk.
|
Kære Ole
Vi ser det her i debatten. Vi ser det ude i samfundet. Vi ser det folkeslagene imellem. Nogle mennesker har et stærkt behov for at omvende deres omgivelser til at anskue verden og moralske og etiske normer på samme måde som de selv gør. De anerkender simpelthen ikke, at andre end dem selv kan have "ret" i deres verdenssyn. Hvorfor har de det sådan?
Der er selvfølgelig en rationel grund til en sådan holdning, når det drejer sig om rationelle emner, hvor synspunkter kan efterprøves og bevises eller modbevises af kendsgerninger, men når det drejer sig om religiøs tro, politiske ideologier moralske holdninger og andre ideosynkrasier, så er vi på gyngende grund.
På mig virker det som om du indikerer, at tro ikke kan efterprøves, idet troen så ikke længere ville være tro, men kendsgerning. Men hvad nu hvis tro vitterligt kan efterprøves?
Et eksempel:
I bibelen står der skrevet, "at det er saligere at give end at modtage". Rationelt set er sætningen noget vrøvl, for hvem vil bortgive 500kr, istedet for at modtage 500kr? Men hvad nu hvis man i tro bortgiver 500kr. til arbejdet for Guds rige, og efterfølgende oplever, at modtage mere end de 500kr? Så kan ovenstående bibelcitat jo lige pludselig give mening, for hvis man oplever troen blive til en kendsgerning, så styrkes troen på, at Gud taler sandt.
Er det så ikke rimeligt, at man ved sådanne oplevelse ønsker at videregive dem, så andre kan få glæde heraf? Så det der måske ser irrationelt ud, kan gå hen og blive rationelt et sted, selvom man ikke helt forstår hvordan.
Der findes ingen tro, ingen ideologi, ingen moral, som er den rigtige. Det viser naturen os med al tydelighed. Artsfæller bekriger hinanden nådesløst, og en del arter holder slaver og "husdyr". Homoseksualitet florerer og ligeså tortur og hensynsløs grusomhed og drab på "civile". Selvmordskrigere er mere normen end undtagelsen, og børnemishandling og selv kannibalisme er ganske normalt. Det samme er tyveri, utroskab, jalousidrab, mobning, vold mod sagesløse, seksuelt misbrug af unger, ofring af børn m.m. Kønsrollemønsteret er for det meste endnu skarpere opdelt i ensidig maskulin eller feminin dominans, og selv organiseret massevoldtægt forekommer.
Vi lever således i fuld overensstemmelse med naturen. Ingen af de menneskelige egenskaber og afærdsmønstre, som af nogle mennesker udråbes som forkerte, er i modstrid med naturen, uanset den fordømmende holdning hos missionærer og moralister. Er det så naturen, der "er forkert på den", eller er det missionærerne og moralisterne?
Den rationelle konklusion er selvfølgelig, at der findes ikke nogen tro, nogen overbevisning eller nogen moral, som er mere "rigtig" end enhver anden. Det er blot et valg, som vi foretager hver især.
Jeg ved ikke hvad der får mennesker til at blive børnemisbrugere eller selvmordsbombere, men jeg tvivler på det skyldes noget medfødt fra naturens side, så jeg er enig i, at det har noget at gøre med de valg vi foretager.
Men valget kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt for vores sameksistens. Derfor har vi opstillet nogle love og regler for vores samfundsfællesskab, for at begrænse det frie valg og gøre samfundet homogent og velfungerende. Nogle af disse love er rationelle, og fungerer derfor glimrende. Andre er præget af disse irrationelle holdninger af religiøs, ideologisk eller moralsk art, og derfor fungerer de dårligt.
Hvad er det så, der får disse mennesker til at kæmpe som besatte for at overbevise/tvinge os andre til at antage deres egne irrationelle synspunkter?
Psykologisk set er det resterne af deres rationelle tankegang, der skaber en konflikt i dem. Inderst inde ved de, at de ikke har mere ret end andre, og de er bange for at konfrontere denne sandhed. Derfor prøver de desperat at overbevise så mange som muligt om, at de har fundet "SANDHEDEN", så de kan få en bekræftelse på, at de ikke er helt ved siden af.
Sandheden er, at de allesammen tager fejl. Der findes ingen rigtig måde for mennesker at opføre sig på. Men der findes nogle, som er mere hensigtsmæssige end andre, set fra et både rationelt og følelsesmæssigt synspunkt.
Hvis jeg som kristen skulle tage fejl af hvad der er sandhed, så vil jeg spørge dig om hvad der skulle til for at overbevise dig om at Gud er til?
|
|
|
|