|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kaosteori og forståelse 4.
|
Forklaringsmodeller.
Når man undersøger den fysiske verden ender man før eller siden i uoverensstemmelsen mellem Einstein og Bohr, som nok er verdens meste citerede diskussion (og mest uforståede). Kernepunktet er, om fysiske fænomener skal forstås som kausale (årsagsbestemte) eller statistiske (tilfældighedsbestemte).
Det første synspunkt kan illustreres med Laplaces dæmon, et tankeeksperiment om, at et væsen, der kendte positionen af alle universets partikler på et givet tidspunkt, og effekten af alle påvirkende kræfter, ville kunne forudse alle senere begivenheder. Laplace tænkte jo på forestillingen om en alvidende gud, men for ikke at lægge sig ud med de religiøse autoriteter, kaldte han væsenet for en dæmon.
Det andet synspunkt er baseret på et naturfilosofisk dogme om videnskab, der siger, at kun det, der kan observeres (påvises) fysisk, har eksistens. Åndelige kræfter har derfor ingen eksistens. Men da vi kun kan påvise en statistisk sammenhæng mellem kvantefænomener, giver det ingen mening at postulere et simpelt årsagsforhold. Det er med andre ord ikke-eksisterende.
Det kan lyde lidt abstrakt, men det viste sig i praksis, at Bohrs forklaringsmodel kunne forudsige fænomener, hvor der ikke kunne påvises en sammenhæng, f.eks. det såkaldte "entanglement" hvor partikler lysår fra hinanden vil reagere, som var de uløseligt forbundne.
Men begge forklaringsmodeller baserer sig som tidligere nævnt på den forudsætning, at universets grundlæggende princip er symmetri, og en række forsøg i de senere år har nu vist, at symmetrien kan brydes. Det har vi endnu ingen forklaring på.
Når man sammenholder det med de mystiske fænomener, vi oplever i kaosforskningen, kunne det tyde på, at vi måske skal gå helt andre veje i forsøget på at forklare universet med matematikkens hjælp.
Fremtiden.
Vi kan roligt opgive ideen om Laplace's dæmon, for alene beskrivelsen af hvor hvert enkelt vandmolekyle i havene befinder sig på et givet tidspunkt, ville kræve millioner af gange mere computerkraft, end der er til rådighed verden over. At forudsige, hvor de vil befinde sig et mikrosekund senere, vil mangedoble den opgave.
Men med de foreløbige resultater af kaosforskningen kan vi matematisk beskrive de betingelser, der vil føre til, at El Nino havstrømmen opstår i det sydlige Stillehav, og påvirker vejret i hele verden. Ingen kan forudsige, hvor en løbsk hest løber hen, men hvis vi kan forudsige hvilke betingelser, der får den til at løbe løbsk, kan vi forhindre, at situationen opstår.
De fleste af verdens processer indeholder et kaotisk potentiale. Kan vi afdække de matematiske regler, som de følger, vil vi også kunne regulere processerne. Beregningerne kræver meget mere computerkraft, end vi råder over nu, men ikke hvad vi kan forvente os af fremtiden. Det er allerede lykkedes at forlænge hukommelsestiden for kvantecomputere til 10 mikrosekunder, så om få år vil vi formentlig råde over computere, som er tusinder af gange kraftigere end de nuværende, og som fortsat vil udvide deres kapacitet.
Hvad fremtidens videnskab vil kunne gøre ligger hinsides vor vildeste fantasi, men jeg kan sagtens forestille mig, at vi bliver i stand til at kortlægge de kaotiske processer i menneskehjernen, som fører os til religiøse ideer om guder og sjæle, så vi kan undgå, at de opstår. Eksistensen af ateister viser jo klart, at det er muligt, og dermed kan vi fjerne de fleste konflikter mennesker imellem.
Kaosforskningen har givet os et nyt håb om en lykkelig fremtid for menneskeheden. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
