|
1
registreret Arne Thomsen
315
gæster og
220
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: BAGSIDEN AF YTRINGSFRIHEDEN.
|
Hej Ole..
”Enhver frihed har en bagside. For ytringsfrihedens vedkommende stilles vi overfor et dilemma. Skal vi tillade, at ytringsfrihed bruges til at skade andre mennesker? Her er mit standpunkt også klart. Det skal vi, for ellers er vi jo inde på den glidebane, at hvem skal så have ret til at bestemme ytringsfrihedens grænser. Men at tillade misbrug af ytringsfriheden er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere misbrug. Det skal vi selvfølgelig bekæmpe, og det kan vi gøre med netop - ytringsfrihed!
Hvis nogen undrer sig over, at jeg går hårdt til Arne Thomsen og den anonyme hykler Thomas, så er det altså fordi de misbruger ytringsfriheden til at agitere for et urealistisk kærlighedsbegreb. Som enhver kan se, har det ikke gjort dem blidere og mere tolerante. Tværtimod misbruger de ytringsfriheden til at grave grøfterne dybere mellem tro og videnskab. Det har farlige konsekvenser, som jeg skal vende tilbage til”.
- Der findes ikke misbrug af friheden til at ytre sine meninger, den slags holdninger danner i sig selv belæg for at nogen vil komme på den idé, at man må begrænse nogen i at ytre sig – og så er man netop på vej imod en totalitarisme og ikke et samfund med for enhver åbne politiske grundstrukturer.
Ytringsfriheden tager ikke hensyn til om noget er sandt eller forkert, alt dette må vi selv vurdere, teste og eftertænke, og det kan vi jo netop fordi vi ikke er underlagt en statslig censur og frygter at blive dømt for holdninger der modsvarer statslige idealer (som x. et teokrati).
Det er fx Arnes o.a. troedes idealbilleder af ”kærligheden” m.m. der viser noget om mennesker der går på væggene, men disse synsvinkler skyldes på ingen måde deres misbrug af en frihed der er fælles for alle.
Hvad så vi der måtte sætte menneskets evne til at tænke fornuftigt til fordel for sameksistens hertil kan sige, og på nøjagtig samme basis som disse eventyrer, er bare, at det slet ikke giver mening at se mystikere sidde på debatter og kvalificere medmenneskers følelsesliv efter en gammel og uddateret overnaturlige målestok, samt at netop det at provokere dem til at forklare sig med overbevisende argumentation jo akkurat er et krav du o.a. stimulerer.
Men altså, det er ikke selve friheden til frit at ytre sig offentligt der har en bagside. Ytringsfriheden kvalificerer ikke ytringer, det gør vi selv, hvilket vi slet ikke ville kunne, foruden den. Selv magtmennesker der i kraft af offentlig kritik må forlade deres embeder, kan sidenhen udtale, at en offentlig kritik der førte til deres karrieres fald, var en tjeneste der hvirvlede dem ud af et spind af løgne og bedrag, hvorfor de nu atter kan puste lidt friere.
” Hvad er det farlige så ved Arnes "kærlighedsbudskab?" Det bruger han her til at prøve at bilde folk ind, at Placebo effekt er en følge af behandlerens "kærlige omsorg." Det viser videnskabelige undersøgelser er forkert. Hvad farligt kan der mon være i at tro på Arnes synspunkt?
Som nogle måske ved, var jeg for år tilbage chefredaktør for bladet "Alternativ" som bl.a. undersøgte værdien af alternative terapier sammen med forskerne fra Dansk Selskab for Integreret Medicin og senere Gefion Centeret. Vi fandt, at der lå mange fordele i en del af terapierne, som absolut var værd at undersøge nøjere, men vi fandt også, at markedet var domineret af "halvstuderede røvere", som efter en kort uddannelse i en ofte virkningsløs terapi, ernærede sig som sygdomsbehandlere. Deres væsentligste argument var netop, at den personlige "kærlige" kontakt var den bedste aktivator af de regenerative kræfter”.
- Netop. Når mange af disse ”besserwissere” undersøges nærmere, er der kun en ting der betyder noget, og det er penge.
Det farlige ved Arnes idéer er, at han ved at koble sig på den kærlighed ethvert menneske har et forhold til, kan koble vrangforestillinger på selve ”tankestrengen”, og det er her manipulation optræder ved suggestion.
Dybest set er det dog mit indtryk, at Arne fortvivlet forsøger at overbevise sig selv, hvilket sker ved at han overalt på nettet finder små anekdoter han ukritisk ka’ bekræfte sig selv i. Dette kan forklares ved, at han jo aldrig er i stand til selv at forklare en påstået sammenhæng mellem subjektive idéer han fremmer og objektive kendsgerninger (enhver ka’ teste med pålidelige redskaber og med samme udfald). Tværtimod kaster han bare om sig med idéer her og dér, og stilles han overfor forklaringskrav om sine idéers betydning og deres relevans, da bliver han fornærmet, tavs eller overfører decideret både egne påstande samt forklaringskrav på dem der stiller kritiske spørgsmål til hans egne idéer. M.a.o. er han virkningsløs og helt ude af stand til at argumentere for også placebo som en behandlingsform nogen med fordel ville kunne gøre brug af når vi taler om alvorlige sygdomme.
Han har ikke engang moral nok til at se det uetiske i at bruge syge mennesker til at fremme overnaturlige idéer, hvilket igen og igen skyldes at idéerne står helt uden empirisk forankring. Det du ser her er bare endnu et fortvivlet forsøg på at koble mystikken til den kærlighed ethvert menneske jo kan opleve i sit liv, at der så er tale om decideret bedrag og misbrug af syge mennesker, der jo i en truende livssituation kunne blive gidsler i Arnes tågede verdensbillede og menneskesyn, det indgår slet ikke i eftertanken hans – desværre.
Så den slags mennesker skyr ingen midler, men derfor kan vi skam ikke begrænse ytrings- og trosfrihed, for i såfald ville man gå disse menneskers ærinde. Det gælder på alle politiske fronter: det er dem der må forklare sig offentligt om deres idéers store betydning, og er der en substans der kan undersøges, da bliver den det, men som regel ka’ det hele jo koges ned til ligegyldigheder.
Mvh
Simon
|
|
|
|
