1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: DEN "SANDE" TRO?
|
Du bekræfter jo til fulde, Arne, at du ikke mener at have gjort noget som helst forkert, og at din forbeholdne undskyldning slet ikke var alvorligt ment.
Jeg løber absolut ikke fra begrebet pseudoforståelse. Jeg har bøger fyldt med religiøse skabelsesberetninger, som ud over bibelens seksdagesløb fortæller at jorden er flad, at den hviler på ryggen af en kæmpeskildpadde, at himmelhvælvingen holdes oppe af Atlas, at solen om natten opholder sig ved Allahs trone, til den får besked på at stå op, at stjernerne er små lygter hængt op på himmelhvælvet, at planeterne er guder, at verden blev til ved tilfældig sammenblanding af is og ild i det store dyb ginnungagap, at Al-ånden forvandlede et næbfuld mudder, hentet op fra havets bund af en blishøne, til landjorden, at livet er skabt af den kosmiske kæmpe Pan Gu's forskellige legemsdele, eller at verden blev skabt af den himmelske kong Marduk af de parterede dele af den kvindelig slange, eller at en lotusblomst voksede ud af navlen på Vishnu og viste sig at indeholde Brahma, der efterfølgende mediterede verden til eksistens.
Hvis man ikke kan betegne disse religiøse myter som pseudoforklaringer, hvad skal man så kalde dem? Sandfærdige beskrivelser?
Bortset fra, at jeg ikke kan se den store forskel mellem binde tilbage eller genknytte, så har jeg ikke kunnet finde din forklaring i nogen af de mange opslagsværker og ordbøger, som jeg bruger i sprogforskning, fra Gyldendals Latin-Dansk ordbog til Websters Unabridged Dictionary eller Woodworth's Dictionary of English Etymology. Det kunne være rart at vide hvilke etymologiske værker, du støtter dig til med din protest, og hvad du så mener var ordets oprindelige betydning, før det blev synonymt med "ærefrygt for guderne".
Jeg kan forstå på dig, at god takt og tone i dit vokabularium betyder, at du gerne må kritisere mig og tillægge mig holdninger, jeg ikke har, men jeg må ikke kritisere dig og din kritik, for det "fordærver" debatten for dig.
Jes Bertelsens meditative "Vækstcenter" og bevidsthedsfilosofi kender jeg en hel del til, og jeg har en del af hans bøger. Han arbejder med østens traditionelle selvfordybelse sammen med Swami Deva Satyarthi, som var tilknyttet redaktionen af et blad, jeg udgav om alternative behandlinger og tankesystemer. Jeg har brugt flere år på at sætte mig ind i alternative tænkemåder, og det er længe siden, at jeg er stødt på andet end gentagelser. Det behøver jeg ikke at læse flere bøger om.
Du må tænke, hvad du vil, og du må skrive, hvad du vil, uanset at dine indlæg stinker af animositet mod min person, men forvent ikke, at jeg vil tage dine meninger alvorligt med den tone, som du selv har anlagt.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|