|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: DEN "SANDE" TRO?
|
Hej Ole.
Du får da så sandelig placeret dig i debatten her – modtager ikke undskyldninger – er slet ikke indstillet på selv at give undskyldninger – og står stenhårdt på dine egne standpunkter.
Dit forsøg på at benægte, at du kritiserer det religiøse, forekommer mig temmelig ynkeligt i og med at du nu omhyggeligt undgår dit eget udtryk om ”religiøs tro”: ”pseudoforståelse”.
Det er dét, at du nu søger at undgå din egen betegnelse: ”pseudoforståelse”, der i mine øjne er ynkeligt.
Du er selvfølgelig i din gode ret til at mene, at religiøs tro er en pseudoforståelse, men hvorfor løber du fra, hvad du har skrevet – jeg gætter, der er fordi, du søger at få din egen klart dokumenterede selvmodsigelse ud af fokus.
Din benhårde påstand om at din tydning af ordet ”religare” er den eneste rigtige, og det, at du kalder mig en ”ordkløver”, der ”kværulerer”, når jeg gør opmærksom på, at der også findes andre tydninger (bl.a. at der i nogle kilder ser ud til at være en vis tvivl om, at religare nu også helt sikkert skal forstås som ”binde tilbage” eller ”genknytte” – ligare kan muligvis også udgå fra lex – og ligesom ”gamle skrifter og overleveringer” ikke i mine kilder er nævnt, som det, der med sikkerhed er det, der evt. bindes eller knyttes til).
Men din "almægtige" tydning er åbenbart den gældende, og enhver opposition hér er i dine øjne: ”kværulerende ordkløveri”.
Og det er så din mening, som du (selvfølgelig forgæves) søger at påtvinge mig.
Ja, så ved man jo ligesom, hvilket selskab man er i.
Hvorfor det åbenbart er umuligt for dig at se forskel på en påstand, og så det at sætte forskellige synsvinkler op ved siden af hinanden, ved jeg ikke.
Det er ellers netop dér, jeg oplever den inspiration og kreativitet og de nye horisonter, der gør debatter værd for mig at beskæftige mig med.
Du er nu også nået frem til, at jeg ”udviser en udpræget animositet mod alt, hvad du skriver”.
Det er jo så nok også – i dine øjne – en uigendrivelig kendsgerning, som man ikke må ”ordkløve” eller ”kværulere” over.
Mit svar er, at min ”animositet” (stærke modvilje) alene gælder din mangel på almindelig takt og tone (Ordkløver, kværulant, attituden: ”hvad jeg skriver er sandt, derfor er dit forkert" er simpelthen for usselt et niveau efter min smag).
Det kunne i og for sig være mig ligegyldigt, hvordan du opfører dig, hvis ikke lige det var fordi, det – for mig – ”fordærver” debatten.
Emnet: religiøsitet – og dét at noget opfattes som helligt – kunne vel ellers være yderst relevant i en tråd, som denne – og ligeså det store spørgsmål, om religiøsitet er noget, der er på vej til at være et tilbagelagt stadium i menneskehedens udvikling – eller om religiøsitet og opfattelsen af at noget kan være helligt – i virkeligheden er en af menneskets højeste kvaliteter.
En religionshistoriker, som Mircea Eliade, der skrev ”De religiøse ideers historie”, Gyldendal. ISBN 87-00-60582-8, beskæftigede sig med dét.
Det samme gør ”den religiøse fritænker”, Jes Bertelsen, HJERTEBØN OG IKONMYSTIK, Borgen, ISBN 87-21-00365-3.
Den danske mystiker, Johannes Anker Larsen, gjorde det også. Han fik Gyldendals litteraturpris i 1923 for: DE VISES STEN.
Ingen af dem underkendte rationalismen, men ingen af dem var heller ”fundamentalistiske rationalister”.
Jeg burde nok også nævne Gregor af Palamas på Athos, der i 1300-tallet skabte et nybrud i ortodoks kristendom (hesykasme, teosis).
Men den slags kan vi jo godt glemme - i den hér herskende atmosfære.
Slut herfra.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
