|
1
registreret Arne Thomsen
566
gæster og
218
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: DEN "SANDE" TRO?
|
Kære Arne.
Hvordan du kan få en kritik af fanatisme (bogstavtro fundamentalisme) til at blive en kritik af religiøsitet, er mig en gåde. Jeg har hverken kritiseret din religiøsitet eller Annes eller HansKrists eller andres her på debatten, bortset måske fra Thomas', der indtil fornylig har hævdet, at teksterne i ægte såvel som falske evangelier fra ord til andet var Jesus egne ord og repræsenterede SANDHEDEN.
Med hensyn til det andet punkt, så vil du vel ikke nægte, at tro kan give ro i sjælen, og det er hvad alle mentalhygiejniske foranstaltninger tilstræber.
Du vil vel heller ikke nægte at skabelsesmyterne og de mere end 5.000 guder er menneskeskabte historier. Ellers er der sandelig trængsel i gudernes verden.
Hvis vi ser tilbage på gudebegrebernes tilblivelse og sammenholder det med den psykologiske viden, vi har i dag, så er de helt klart en række forsøg på at give en forklaring på alt det ukendte og skræmmende, så man vidste, hvordan man skulle forholde sig til det. Men når man har accepteret en forklaring som sandhed, så ophører man med at være nysgerrig med hensyn til disse emner.
At nogen så falder i den anden grøft og bekæmper andres ret til at søge en anden forklaring, er en af de triste konsekvenser af fundamentalisme. Ser man bort fra magtaspektet, så er det inderst inde sikkert angsten for, at man har taget fejl, der får nogle mennesker til med overtalelser eller magt at tvinge andre til at antage samme forklaring. Personligt har jeg en teori om, at de "faste i troen" i virkeligheden er de mest usikre. Deraf opstår deres behov for, at andre skal bekræfte deres tro. En sand troende hviler i sig selv, og har ikke behov for at missionere.
Der er altså heller ikke på dette punkt tale om en kritik af religiøsitet. En forklaring på religionernes sandsynlige tilblivelse er lige så lidt en kritik af religiøsitet, som evolutionsteorien er en kritik af troen på Den Treenige Gud.
Om du undskylder eller ej er mig egentlig ligegyldigt, for jeg bærer ikke nag. Når jeg overhovedet nævnede det, så var det affødt af din egen erklæring om, at du altid var rede til at give en undskyldning, når du havde indset, at du var "kommet galt afsted". Dit noget forbeholdne og betingede svar tyder ikke på, at du helt er nået til dette punkt endnu.
Undskyldninger er ikke noget, man handler med, og kræver modydelser for. Sådanne undskyldninger er intet værd i mine øjne. Hvis jeg føler, at jeg har begået uret overfor et andet menneske, er jeg altid parat til at give en uforbeholden undskyldning. Men jeg anser det ikke for forkert at forsvare sig mod personlige angreb.
Jeg føler derfor ikke noget behov for at undskylde, da alle mine bemærkninger om dig er direkte affødt af din kritik af min person. Så længe du holder dig til emnet og afholder dig fra personkritik og decideret ordkløveri, vil sådanne konflikter ikke opstå i en debat med mig.
Du har selvfølgelig ret til at have en anden mening om tingene, men må så som alle os andre acceptere konsekvensen af vore egne handlinger.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|
