Det er for mig efterhånden "kogt ned til", at verden er et ufatteligt mirakel, som mange har vidt forskellige erkendelser af og udtrykker på mange forskellige måder (Naturvidenskab, eventyr, myter, religiøse og filosofiske visioner, mystikeres oplevelser).
Men ingen forklarer miraklet.
Det er da heller ikke vigtigt (og, tror jeg, heller ikke muligt).
Det vigtige - for mig - er, at jeg oplever det, er en del af det - og at jeg elsker det