|
0
registrerede
549
gæster og
53
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: DEN "SANDE" TRO?
|
Kære Ole Bjørn
Da jeg skrev mit sidste indlæg, tænkte jeg ved mig selv, at du nok ville starte ud med at skrive: "Du var helt klart meget søvnig, da du skrev din kommentar". Nuvel, det har du sikkert ret i, men det er alligevel ikke helt det samme, vi skriver.
Vi er enige om, at spørgsmålet om hvorvidt beretningerne om Jesus
er sande eller falske er uvigtige og irrelevante i den forstand, at vi har et vidnesbyrd som var, er og som kommer.
Hermed står vi som enhver lingivist med et stykke nytestamentlig litteratur, der på den ene side har sat nogle dybe spor i historien, mens den på den anden side kan betragtes som et litterært værk bestående af myter og profetier. Det er ud fra den synsvinkel, at jeg anskuer Det Gamle Testamente og til dels Det Nye Testamente.
Når jeg kun skriver "til dels Det Nye Testamente" skyldes det netop troen på, at videsbyrdet i NT rækker så dybt ind i vores historie, at budskabet ophæver sig selv som en litterær genre. Budskabet bliver derved ikke blot et objekt - velvidende om at budskabet som religion er et objekt for vores tro og livsanskuelse - og heller ikke religiøst tankesæt, der består som en konstrueret verdensanskuelse.
Religion betragter jeg som noget, der fortløber sammen med livets horisontale dimension; vores kultur og levned. Religion er på sin vis en konstrueret størrelse, der gennem de sidste årtusinde er blevet et udtryk for menneskers måde at etablere deres tilværelse på. Derfor har religion og politik altid været en sammenvævet størrelse, idet troen på Guds eller guders eksistens var selve grundaget for, at samfundet kunne eksistere. Dette bevidner et utal af udlægninger fra en historisk, arkæologisk og religionsvidenskabelig synsvinkel. Herfra er det let at angribe religionen og dens magtstrukturer i de mange samfund som en undertrykkende faktor. Det enkelte individ har således ikke haft andet end religionen at forholde sig til, hvilket må være tilfældet, når man ser på kirkemagten og religiøse menneskers måde at udøve deres tro på - netop fordi, at tro var et religiøst og politisk tankesæt. Derfor er religion blevet ansatsen til megen kritik. Men religion er også et udtryk for noget dybere, nemlig troen og troens relation til det åndelige; det vi ikke kan se eller rationelt begribe.
Med sekulariseringen har religionen fået en anden betydning. Dette ser vi f.eks. i den protestantiske udgave af kristendommen. Her spiller Luthers kritik af den katolske kirke en væsentlig rolle. Med Luthers sola scriptura kommer der et nyt fokus på selve evangeliet om Jesus Kristus, og det gøres klart i opgøret med kirkeautoriteten, at alle troende er præster (jfr. det almene præstedømme ). På den måde kom til troen til at spille en større rolle end religionen, som den var udformet af den romersk-katolske kirke.
Holder vi os til debatportalen Trosfrihed giver Arne Thomsen os et bud på det, at religion er mere end en kultur og et religiøst tankesæt (Verden Er; og det kan beundres, der er noget, som selv videnskaben blot må forundre sig over). Det er jeg enig med Arne i, men jeg vægter som tidligere nævnt ikke så meget "verden omkring os" og behovet for at forklare denne i kosmologisk forstand. Jeg taler gerne Om Gud og Med Gud i en jeg-du relation. Dette er muligt, fordi Jesus er Guds inkarnerede Søn; dvs. Gud er ikke bare en kim til noget beundringsværdigt, men er Gud-med-os-midt-i-denne-verden. Dette kalder du for et religiøst tankesæt; Hanskrist og jeg kalder det for Kristusbegivenhed, og Thomas kalder det for Jesu ord og bud. Hver for sig giver vi et bud på et religiøst tankesæt set fra en religionsvidenskabelig vinkel, men hvorvidt Jesu ord og beretningerne om hans liv, død og opstandelse blot er "symboler", der som et billedligt og håndgribeligt tegn kan sige noget om vores tilværelse, afgør troen.
Fra troens perspektiv er der ikke bare tale om et symbol og et religiøst tankesæt men derimod om livet som en helhed, hvor vi alle er pulslag af det samme åndedræt.
Mvh
Anne
|
|
|
|
