annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15733159
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2386511
Et andet syn 1994866
Åndelig Føde 1534792
Jesu ord 1526866
Galleri
Trankebar år 1985
Hvem er online?
0 registrerede 223 gæster og 66 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Einstein, nøgternt set.


Den formålsløse debat om Einsteins religiøsitet har været præget af desperate indlæg fra troende, der prøver at tage ham til indtægt for deres eget religiøst farvede livssyn. Det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende, at de pågældende ikke har interesseret sig spor for mennesket Einstein, men kun for hvad de kunne bruge ham til i deres egen agitation. Derfor har de heller ikke gidet læse hverken Einsteins egne bøger eller hans biografier, skrevet af mennesker, der kendte ham, og godkendte af Einstein selv. Så lad os lige repetere nogle fakta om Einstein.

Fysikeren Einstein repræsenterer en banebrydende fornyelse i erkendelsesteorien. Han viste verden, at de tilsyneladende grænser for menneskelig forståelse kunne brydes, og at områder, der tidligere havde været overladt til teologiske spekulationer, kunne forklares videnskabeligt. Efter at praktiske forsøg havde bevist, at Einsteins teorier var korrekte, blev han i benovelse udråbt til verdens klogeste mand, en titel han gerne ville være foruden.

Fra det øjeblik blev alt, hvad han sagde, udlagt som guldkorn. Alle ville være en del af succesen, og Einsteins mindste bemærkning blev analyseret, ikke mindst fordi han for det meste talte i metaforer i erkendelse af, at hans forsøg på at forklare sine tanker for menigmand med bogen "Über die spezielle und die allgemeine Relativitätstheorie" kun blev forstået af mennesker med en uddannelse i matematik og fysik. Desværre led hans billedsprog af den samme mangel, fordi det naturligt nok blev affødt af hans naturvidenskabelige tankegang. Metaforerne blev forstået af matematikere og fysikere, men mistolket af alle andre.

Enhver, der har prøvet at være udsat for pressens bevågenhed, ved, hvor irriterende det er, at enhver tilfældig bemærkning eller morsomhed bliver mistolket og udlagt som et bevis for ens livsholdning. Gennem det meste af livet søgte Einstein forgæves at forsvare sin brug af religiøse metaforer gennem at understrege, at han under ingen omstændigheder kunne kaldes religiøs i den almene betydning af ordet, og at der hverken var guder eller helligdomme i hans tankeverden. Men det ignoreres komplet af de religiøse udnyttere af myten om Einstein.

Einstein var en stor humanist og havde ligesom Bohr en skelsættende indflydelse på partikelfysikken og erkendelsesteorien, men noget orakel var han ikke. Hans udtalelse om, at "det mest uforståelige i denne verden er indkomstskatten", er ikke et udtryk for Einsteins forståelse, ligesom hans religiøse metaforer ikke er et udtryk for hans religiøsitet. Men det nægter troende mennesker konsekvent at anerkende. Som ateist kan man kun trække på skuldrene af en sådan virkelighedsfornægtelse.

Om debatkultur.

Hvad Einstein troede eller ikke troede kan egentlig være ret ligegyldigt for debatten her. Hvad der derimod ikke er ligegyldigt for en fornuftig debat, er de troendes naive og barnlige argumentationsform. En god debat er ikke et spørgsmål om at vinde en retorisk sejr, eller at erklære sig som vinder fordi man har fyldt debatten med en overvældende mænge overflødige ord, men om hvorvidt både deltagere og tilskuere bliver klogere på emnet.

Hvad jeg mener om Einsteins tanker er ligegyldigt. Hvad jeg ved om Einsteins liv efter at have læst hans videnskabelige arbejder, hans bøger og biografier er ikke ligegyldigt, for det tegner et mere korrekt billede af mandens betydning for videnskabens historie og udvikling. Men denne viden er frit tilgængelig for enhver, der interesserer sig for fysikeren og mennesket Einstein. Den deler jeg med tusinder af seriøse forskere verden over.

Hvis Einstein havde levet i dag, ville han helt sikkert have ændret mening om mange ting, bl.a. om kvanteteorien og om videnskabens muligheder for at trænge bag om universets skabelse. Han søgte nemlig konstant at bryde nye veje for tanken, helt modsat de debattører her, som søger at fastholde et forældet verdenssyn.

Derfor er der langt mellem guldkornene på trosfrihed.dk og de bliver ikke leveret af debattens religiøse og infantilt selvforherligende deltagere.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seneste indlæg
FRI SEX?
af Anonym
30/04/2024 05:12
Min ”religion”
af Anonym
29/04/2024 20:27
Det bedste ved kristendommen
af Anonym
29/04/2024 20:16
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Nyheder fra DR
Demonstranter på gaden for at støtte r..
30/04/2024 04:23
Morten Frendrup scorede, da Genoa sikred..
29/04/2024 23:49
Houthierne: Vi har angrebet to amerikans..
29/04/2024 23:46
Politiet anholder pro-palæstinensiske d..
29/04/2024 22:53
Flere politibetjente skudt i USA
29/04/2024 21:43
Nyheder fra Religion.dk