|
0
registrerede
438
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Einstein-citater og spørgsmål til arne
|
Hej Treram..
"Men muligvis grundet Einsteins meget katolske hustru har han opretholdt et image som om han var lidt religiøs, for ikke at volde ægteskabelige problemer".
- Der findes ikke religiøse idéer som relation i Einsteins arbejder, den slags er skarpt adskilt. Privat må man betvivle at manden interesserede sig særligt for det religiøse, men pointen er jo at fysik ikke forklarer gudeidéer og slet ikke (i forbindelse med Einstein heller) kan bruges til det.
Det sir sig selv, at mennesker på den tid blev stærkere påvirket af religioner end vi ser det idag. Men grunden til at religioner mistede deres greb om mennesket var jo netop, at mennesket som fx. Einstein koncentererede sig om at forklare verdensbilledet og naturen på en meget mere fornuftig og logisk måde. Hans verdensbillede har derfor angiveligt været lige så stærkt præget af ræsonnementer som dit eget. Så dét er faktisk hvad vore aner gjorde for fremtiden, vores nutid: de frigjorde os fra trosopfattelser der slet ikke beskrev verden på en god og sammenhængene måde. Og det tror jeg vi burde takke dem for, fremfor som Arne gør, at sylte sig ind i fortidens verdensbilleder, som om intet mere fornuftigt sidenhen var sket!
Det er kun kreationister der blander religiøs overtro sammen med fysik o.a. naturvidenskabelige forklaringer. Dette skyldes kun, at de "føler" så vældig stor en forargelse over ganske fornuftige forklaringer, der vælter et verdensbillede bygget på mirakuløs tro og ymse guddommelige entiteter. At der ikke er anden mening med deres liv end den de tilskriver det, gør dem i dårligt humør. Så enkelt er det.
Men det går ikke an at hive elementer i naturvidenskabelige forklaringer ud af deres egentlige sammenhæng og siden hævde, at disse skam er/var ment at foklare ens egen tro på noget guddommeligt - medmindre man altså netop kan fremvise konteksten der skulle belyse dette som en korrekt antagelse.
Imidlertid betyder det ikke så meget at Arne, Hans osv. ikke forstår problemet derved, for uanset deres valg af trosanskuelser, blir et sådant livssyn deres helt egen bekymring og proble - al den tid, troen altså ikke igen (som fx. i mange historiske personligheders barndom) skal forklare den fysiske verdens tilblivelse og omstændighed som et autoritært verdensbillede for os alle. En guddommelig mening med livet i må sidste ende fremstå som en "psykisk realitet" hos den troende selv, adskilt fra verden omkring dem, og dvs. den verden man med fortsat stor succes fuldt ud evner at forklare med gode metoder og rigtig stor fornuft.
Man kan måske se mange uens forklaringer på vores fælles verden som sjove kontraster, og stadig undres over hvad der dog kan drive nogle mennesker til at forklare en fælles verden med egne fantasier, der i realiteten har rødder i antikke idéer om guders vilje. Det er imidlertid ikke helt uden grund, når vi gang på gang ser hvordan nogle mennesker vælger at fastholde sindbilleder fra barndoms historierne - et melankolsk selvbedrag, følelsen af at noget gik tabt og derfor må fastholdes i tanken. Det er ingen tragedie, men en skuffelse.
Lidt som når nutidens politikere overser idéen om velværd uden tilvækst, i en verden hvor overproduktion eskalerer og skaber store problemer. Det er noget med at være beredt på at flytte fokus, hvilket kan være svært.
mvh
Simon
|
|
|
|
