|
0
registrerede
428
gæster og
34
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Selvet og Nu'et.
|
Hej Kræn-p, det bliver kun lige kort i aften omkring Jung (men jeg regner med at vi har god tid og kan debattere i årevis i den her tråd du har begyndt, med et par gode oplæg, hvor du går ind og piller ved noget hos mig, mine kongstanker);
da jeg har set Getafe med Michale Laudrup og John Faxe Jensen på trænebænken spille 1 – 1 mod Bayern München. Jubel, jubel og hvilken næste uge venter vi fodboldgale nu ikke på (tirsdag, onsdag og torsdag); nej der er sgu ingen grund til at være slappe i nu-et når vi nu er spændte, glade, opstemte og forventningsfulde på næste uges returkampe. Ikke noget nu, men hele tiden noget at glæde sig til.
Så vidt jeg har forstået Jung, mener han ikke at man kan realisere selvet eller blive identisk med Selvet. (hvilket du måske ej heller mener)
Det må vurderes som en katastrofe, hvis jeget assimileres af eller assimilerer Selvet (Jung, ”Aion”).
Vel også derfor Kirkegaard er opmærksom på at vi står overfor noget relationelt frem for noget substantielt. Men det er nu Hegel og Marx og Freud der virkelig har talt tydeligt og fortalt os hvilke magter der har sat os og bestemt os, endda så meget at vi har kunnet udnyttet deres viden til konkrete forandringer af virkeligheden (den personlige såvel som den samfundsmæssige).
Ifølge Jung findes der vel ikke noget Selv at hvile i for os mennesker, da selvet altid er overordnet Jeget, et Jeg vi aldrig, ifølge Jung, må eller skal opgive. Målet for individuationen er at jeget, vi, får nogle erfaringer med Selvet, meningsgivende oplevelser af at Jeget (vi) er sat ind i en overordnet helhed. Jung vil hele tiden have at der skal være et Jeg til at gøre erfaringerne (1)*.
Omkring turen til Charlottenlund Station er det jo også dig, der giver dig selv en ny oplevelse; eller det er dit Jeg der forlanger en tur om igen, hvor du vil være mere dig selv (hvilket blot betyder at du vil gøre turen på en anden måde; da du har opdaget at du er fri til at eksperimentere). Glemmer du ikke direktøren, som stadig er dit bevidste jeg, her findes friheden, eller ånden, hvormed du giver dig selv en ny tur, nye erfaringer, du vil være dig selv, eller opleve dig selv, på en ny måde (men hvem er direktøren, hvem giver lov og får ideerne? Og ja, hvor kommer friheden fra, til det du gør?).
Fuldkommenhed er ikke Jungs ideal, og i den sammenhæng siger han; ”dertil hører ”pælen i kødet”, at lide under mangelfuldheden, uden hvilken der ikke gives noget fremad og intet opad".
En tankegang vi finder hos Paulus, både det med pælen i kødet og mangelfuldheden, 2 Kor 12, og det med at der gives noget fremad, at vi som mennesker er fremadrettede, fremtidsorienteret på grund af vores uafsluttethed, mangelfuldhed:
Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. Fil 3, 12 – 14.
Da Jung rejste i Indien ville han overhovedet ikke tale med så meget som én eneste guru eller oplyst menneske/mester; fordi deres metode med at opløse eller gå hinsides egoet, vores bevidste selvstændige identitet og personlighed, var ganske uanvendelig for os i vesten (1)*, da det ikke var vores vej, det spor vi i vesten genetisk og arketypisk og kulturelt er opvokset i og præget af. Han sagde at vi ville vende alting på hovedet ved at anvende deres metode, vi ville begynde med et slutresultat af en flere tusind år lang tradition, og plagiere vi, så overgiver os til en dunst af ord og begreber der aldrig på autentisk vis, naturlig vis, ville være opstået i europæiske hjerner.
(1):
For os er bevidsthed utænkelig uden et Jeg. Bevidsthed er lig med indholds relation til Jeget. Hvis der ikke eksisterer et Jeg, er der ingen til stede, der kan være bevidst om noget. Jeget er derfor uundværlig for bevidstgørelsesprocessen. For den østlige ånd er det derimod ikke svært at forestille sig en bevidsthed uden Jeg. Man mener, at bevidstheden er i stand til at nå ud over Jeg-tilstanden; i denne ”højere” tilstand forsvinder Jeget sågar fuldstændig. En sådan Jeg-løs sindstilstand kan for os kun være ubevidst, fordi der ganske enkelt ikke ville være et vidne til stede. Jeg betvivler ikke eksistensen af åndelige tilstande, som går ud over bevidstheden. Men bevidstheden aftager i den grad, som tilstanden går ud over den. Jeg kan ikke forestille mig en bevidst åndelig tilstand, der ikke er relateret til et subjekt, dvs. til et Jeg. (C. G. Jung, “Psychologischer Kommentar zu Das tibetanische Buch der grossen Befreiung“).
Mange kærlige hilsner Hans-Kristian.
|
|
|
|
