|
0
registrerede
51
gæster og
219
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed?
|
Du kredser om Jesu ord og mener, at det at tro er ens betydende med at tro det, han siger.
Ja, tror vi på, hvad han siger, så holder vi fast i hans ord og hans bud i hjertet. Og dette fører til, at vi renses og udvikles - bærer frugt. Som han siger, så skal vi holde fast i hans ord i et smukt og godt hjerte i udholdenhed.
Nej, det mener jeg ikke. Det er at tro Jesus, fordi Han er troens begivenhed, som fuldkommer loven. Det handler altså om Kristus og den begivenhed, som NT vidner om - heraf Jesu ord og gerning (død og opstandelse).
Nuvel, der er en historisk begivenhed, som giver genlyd i evigheden. Eller der er en gerning af Gud, som udtrykker sig i det synlige som ringe i vandet.
Ikke desto mindre: At blive del af denne begivenhed går KUN gennem Jesus, som er sandheden, vejen og livet, og som lægger afgørende vægt på, at vi skal holde fast i hans ord og bud.
Kan du ikke snart følge mig? Det ville glæde mit hjerte 
Jeg vil gerne glæde dit hjerte. Og andres også. Men hvad skal man gøre, hvis barnet råber på slik, men man ved, at en gulerod er bedre på lang sigt
Et eksempel på, at Gud handler med os, som han handlede med og i Kristus, og som han, Vor Herre Jesus Kristus, handler med os:
"Jesus sagde til dem: >>Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør Sønnen" (Joh. 5,19-20).
Og han fortsætter:
For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. v22 Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, v23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.
v24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. v25 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. v26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. v27 Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. v28 I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst v29 og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. v30 Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.
v31 Er det kun mig selv, som vidner om mig, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. v32 Der er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. v33 I sendte bud til Johannes, og han vidnede om sandheden. v34 Ikke at jeg skal have mit vidnesbyrd fra et menneske, men jeg siger dette, for at I skal blive frelst. v35 Johannes var en lampe, som brændte, og som lyste, og for en tid lod I jer gerne begejstre af lyset fra ham.
v36 Men det vidnesbyrd, jeg har, er større end det, Johannes aflagde; for de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. v37 Og Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig. I har aldrig hørt hans røst og heller ikke set hans skikkelse, v38 og hans ord lader I ikke blive i jer, for ham, som han har udsendt, ham tror I ikke. v39 I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. v40 Og dog vil I ikke komme til mig og få liv.
v41 Min ære vil jeg ikke have fra mennesker; v42 nej, for jeg ved, at I ikke har Guds kærlighed i jer. v43 Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham. v44 Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud? v45 Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. v46 Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. v47 Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?«
Troen er uløseligt knyttet til troen på hans ord. At tro et menneske er at tro på, hvad han siger.
Forestil dig at gå ind i en forsamling og sige "TRO MIG". Jeg kan love dig for, at de vil spidse ØRER, for at høre dine ORD og derudfra overveje om de kan TRO dig.
Vi mennesker er kommunikerende væsener. Vi har ord til at skabe betydninger med. Sproget er kendetegnende for os. Jesus er ingen tavs figur. Men han er gjort til en af religionen... mørket dækker jorden endnu engang. Korsfæstet er han blevet på ny. Men hans disciple skal tale, hvad de hører ham tale i mørket.
|
|
|
|
