|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
486
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: HØJERE END ET HØJERE VÆSEN
|
Hej i foråret Treram..
"At tro på at han kan stoppe Gaddafi må vist siges at være en smutter".
- Se nu bare den kristne Hans, han tror sig også blind, og må vist udover bare at mangle to ører ligeledes siges at være en stor misfornøjet kanin, begrænset til bare en smutter...;-)
Men ganske mange mennesker bruger faktisk andres elendighed til at fremhæve sig selv, ved du, og sådan har det jo altid været i vatikanstaten, så at dette er også er tilfældet for overordentlig mange politikere i vestlige demokratiske lande, burde ikke komme som en stor overraskelse for os. At ønske at hjælpe ubevæbnede civile ved at danne mur mellem dem og en diktators overgreb, er noget ganske andet end at overtage deres arbejdsdrømme om et demokrati ved militær indgriben.
Demokratiet ser virkeligheden gennem langvarige folkelige bevidsthedsprocesser fra vidt forskellige kulturbrønde, og er et arbejde selve samfundets borgere selv må igennem. Så det kan man ikke bombe sig til. Men "gamle" demokratier kan derimod være nye demokratier behjælpelig med erfaringer fra deres proces via politiske diskussioner.
Hvad paven angår, er han jo en institution og et overhoved i en stat som befolkninger tydeligvis værdsætter i kraft af de traditioner de knytter til deres selvforståelse. Her må vi som ateister/ikke-troende bare erkende, at mange mennesker åbenbart har brug for en sutteklud (fjollede historier, der intet har med livet at gøre), mens vi alle også her i fællesskab må arbejde på, at den blodige historie den kristne tradition bygger på ikke gentager sig, hvor der også her er tale om en slags folkelig bevisthedsproces. Vatikanets politik hvad præsters seksuelle overgreb angår, såvel som politiken der blev ført overfor jøder (og i særdeleshed før/under anden verdenskrig) samt andre troende/ikke-troende fra historiske arkiver, vil jo fortsat kun langsomt se dagens lys, hvorfor også det er en langvarig proces.
Måske det vi nu ser, rundt om i flere mellemøstlige lande, er begyndelsen til et folkeligt krav der minder meget om hvad der fødtes op gennem vestens oplysningstid. Men det er en politisk proces der bare ansvarliggør den enkelte borger gennem stemmeafgivelse for den politik landets repræsentative organer måtte beslutte. Kun langsomt vil også dér gudetroen blive et individuelt og ikke et politisk anliggende. Netop her, kan vi alle vise vejen ud af det mytomane, ved at fremhæve fornuftige argumenter som det centrale fællesanliggende for et tåleligt socialt klima og folkeligt rum. Men måske vi skulle se lidt på hvad vi så mange gange tidligere fremhævede i forbindelse med Libyen, at det drejer sin om at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod overgreb fra statslederen, ikke om at føre krig for demokratiet, for den "krig" må folket indbyrdes føre.
mvh
Simon
|
|
|
|
