|
1
registreret Arne Thomsen
437
gæster og
45
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: VIDENSKAB OG TRO
|
Kære Arne.
Et udmærket filosofisk oplæg, og det fortjener selvfølgeligt et seriøst svar.
Den grundlæggende forskel på videnskab og religion kan formuleres ganske enkelt. Videnskaben søger forklaringer gennem at opstille hypoteser og teorier ved at ekstrapolere ud fra objektivt målbare konstateringer af verdens fænomener. Religiøs tro opdigter forklaringer, som ikke stemmer med, hvad vi kan konstatere og måle i den fysiske verden.
For at sandsynliggøre de religiøse fantasier, postulerer troende så en åndelig verden, som skulle være uafhængig af den fysiske, og det giver dem så frit slag til at opstille et system af love, som gælder i denne fantasiverden, hvor guderne hersker på højst ulogisk vis. Kun mangel på fantasi sætter grænser her.
I farten ignorerer de troende så det faktum, at selv den "åndelige verden" har en fysisk basis. Tankerne om den baserer sig på fysiske processer i hjernen, og selv om disse tanker kan flyttes udenfor, f.eks. ved at nedfælde dem på papir, så kræver de stadig et fysisk medium for at eksistere. Fjerner vi mennesket og papiret, har vi også fjernet ethvert spor af den åndelige verden.
Fantasien er en væsentlig egenskab ved menneskelivet, men hvis vi vil forstå formålet med den, må vi først forstå livets formål, baseret på det vi objektivt kan konstatere ved alt liv. Her har vi forlængst afdækket et grundlæggende princip, der kan formuleres sådan her:
Alt, som vi kalder liv, besidder en tendens til at ekspandere i rumtiden.
Lidt mere populært udtrykt kan vi sige, at alle livsformer søger at overleve og formere sig. Søger vi bag om dette princip ender vi i en filosofisk diskussion om fundamentale kræfter og termodynamikkens 2. lov (om entropi), men det behøver vi ikke for at komme til en forståelse af vore livsytringer.
Primitive encellede organismer som f.eks. bakterier har let ved at tilpasse sig ændrede livsbetingelser gennem ændringer i deres DNA, og ændringerne kan spredes hurtigt gennem meiose og mitose (sammensmeltning og deling).
Komplekse organismer som mennesker og dyr har større vanskeligheder med tilpasning. Det kan tage tusindvis af generationer at foretage gennemgribende ændringer af vores DNA, så vi må gå andre veje. Til det brug har vi udviklet fantasi, som grundlæggende er en evne til i tankerne at simulere forskellige udviklinger af en situation, for derefter at afgøre hvilken udvikling der er den mest sandsynlige, og dermed sætte os i stand til at vælge den mest hensigtsmæssige reaktion for at opfylde den grundlæggende tendens.
Bevidst planlægning baseret på vurdering af den sandsynlige udvikling kan let iagttages hos alle jagende dyr, fra løver til edderkoppen Portia (prøv at google), og alle de bevidste afgørelser, vi mennesker dagligt træffer, baserer sig på det samme grundlæggende princip. Vi er blevet ekstremt dygtige til at forudse de nærmeste begivenheder og tage vores forholdsregler, så hvor dyr er nødt til at underlægge sig de omgivende betingelser, tilpasser vi i stedet omgivelserne efter vore behov.
Bagsiden af medaljen er, at vores veludviklede fantasi kan danne selvforstærkende feed-back sløjfer i vor bevidsthed, så vi ender i ren fantasi uden relation til virkeligheden, når vi befinder os i sikrede omgivelser med tid til at tænke over livet.
Hvis de romantikere, der mener, at vi ikke har gjort fremskridt siden stenalderen, prøvede at leve et par uger i et stenaldersamfund, ville de hurtigt ændre mening, hvis de overhovedet ville overleve.
Det dybere formål med videnskab, som blot er en systematisk udforskning af denne verdens fænomener, er altså hverken at samle viden for dets egen skyld, eller for at tjene penge, men for bedre at blive i stand til at tilpasse omgivelserne efter vore behov. Ideelt set skulle denne udforskning ske i et fælles menneskeligt samarbejde for artens overlevelse, men vi har ikke taget misteltenen i ed.
Misteltenen er det, som Dawkins kalder "det selviske gen", den naturlige trang hos levende væsener til først at tilgodese deres egne interesser. Derfor foregår størstedelen af den videnskabelige forskning (som jeg selv har været involveret i) i lukkede kommercielle virksomheder, som har til formål af tjene penge på videnskabelige fremskridt.
Den offentligt tilgængelige forskning er også underlagt en lang række krav og begrænsninger fra de bevilgende myndigheder, for det meste forskning i dag koster mange penge at gennemføre. Hertil kommer de begrænsninger af religiøs eller moralsk/etisk natur som hæmmer en fri forskning, og de er langt mere omfattende, end folk i almindelighed forestiller sig.
Videnskabens verden indeholder også selv begrænsninger i form af paradigmer (vedtagne synsmåder) der kan sammenlignes med religionernes dogmer. Forskere har også almindelige menneskelige egenskaber, og mange vil gerne øge deres prestige med de fordele, det indebærer. Hvis en forsker bevæger sig udover de herskende paradigmer, vil hans resultater ofte blive bremsede gennem en såkaldt peer-review, hvor andre forskere skal bedømme hans arbejder. Systemet er langt fra fejlfrit, og med mellemrum slipper rene forfalskninger gennem nåleøjet.
Eksistentielle spørgsmål er produkter af hjernens arbejde, og når hjerneforskningen og psykologien når længere frem i viden, vil man utvivlsomt kunne afdække årsagerne til, at mennesker stiller meningsløse spørgsmål om verdens eksistens, meningsløse fordi vi ikke har et reelt behov for en sådan viden for at leve.
De eksistentielle spørgsmål, vi kan drage nytte af at få besvaret, er videnskaben i fuld gang med at finde forklaringerne på. Evolutionsteorien er et glimrende eksempel på, hvordan videnskaben rammede en pæl gennem den religiøse myte om det gudeskabte menneske. At kreationister og andre fanatikere stadig fastholder myten er kun et tegn på, at deres logik og virkelighedssans er sat ud af kraft gennem religiøs indoktrinering.
En global religion anser jeg for en umulighed. Vi er oppe mod 5.000 forskellige mere eller mindre fanatiske religioner, hvoraf mange har vold som en del af deres metoder til udbredelse. Udviklingen og spredningen af masseødelæggelsesvåben vil snarere lede til vor selvudslettelse.
Vort eneste håb ligger i udviklingen af en anden af livets egenskaber, som kom til efter et par milliarder år, men det vil jeg vende tilbage til en anden gang.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
