|
3
registrerede somo, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
43
gæster og
128
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: SKAL VI BLANDE OS?
|
Kære Arne.
Det kan ikke være undgået din opmærksomhed, at danske børnehaver har måttet sløjfe leverpostejmadder på grund af islamisk pression. Det har aldrig været et krav fra de ortodokse jøder i Danmark skønt deres "griseforbud" er endnu strengere end muslimernes.
Dette er fulgt op af yderligere krav til skolerne om særskilte baderum og -tider, og en kraftigere adskillelse af drenge og piger, og endda en adskillelse af muslimske og kristne piger. Hospitalerne klager også over muslimers krav om ændrede procedurer, der besværliggør deres arbejde. Sådanne ting kan selvfølgelig henføres til religiøst hysteri, kombineret med en total mangel på respekt for dansk levevis og danske traditioner.
Men når danske medier må indføre selvcensur overfor udtalelser om islam på grund af trusler om repressalier fra islamiske regeringer, så er der tale om indblanding i andre landes anliggender. Det er nu nået så vidt, at danske redaktører har fået krav om at møde op i en jordansk retssal, for at blive idømt straffe efter jordansk lov for i Danmark at have begået fuldt lovlige handlinger efter dansk lov.
Vi har i praksis set, at truslerne om repressalier fra islamiske regeringer ikke er tomme. Organiseret boykot af danske varer og oppiskning af pøbeloptøjer mod danske repræsentationer er foregået i mange islamiske lande af deres presse og TV, som er helt under kontrol af deres regeringer. Danmark er af disse regeringer blevet gjort til en prügelknabe, som de kan teste deres styrke på. Vi må jo ikke glemme, at langt større medier i mange andre vestlige lande både før og efter JP's artikel har bragt langt værre smædetegninger af Muhammed end Vestergaards relativt uskyldige bombeturban. Men dem har der ikke været officielle repressalier imod.
Når islamiske religiøse autoriteter udsteder en dødsfatwa over en statsborger i et andet land, der ikke har overtrådt sit eget lands love, så er der også tale om indblanding i andre landes forhold. Når deres herboende imamer kommenterer muslimske drenges massevoldtægt af danske piger med, at "det er pigernes egen skyld", og prædiker at sharialoven står over dansk lov, så er det indblanding i danskernes suveræne ret til at afgøre, hvad der er lov og ret her hos os.
Islamiske terroraktioner og religiøst begrundede mord på enkeltpersoner er blevet hverdag i Vesten. Flere og flere må i dag leve under konstant politibeskyttelse på grund af islamiske dødstrusler. Af samme grund er TV-overvågninger af det offentlige rum i konstant stigning, og vi må nu acceptere omfattende sikkerhedscheck og håndbagageforbud, når vi skal ud at rejse. Det er i allerhøjeste grad påtvungne ændringer af vores adfærd.
Når de islamiske lande gennem de sidste 50 år metodisk har presset olieprisen i vejret til det 50-dobbelte, så er det ikke fordi det er blevet væsentligt dyrere at hente olien op. Det er heller ikke for at begrænse afbrændingen af fossile brændstoffer. Det er heller ikke for at give deres befolkninger mad og uddannelse. Det er et velovervejet angreb på vestens økonomiske struktur, som skal øge deres egen militære og økonomiske magt, så det islamiske imperium kan vokse sig stort.
Hvis nogen kan siges at have "overmenneske-mentalitet", må det da først og fremmest være de islamiske fundamentalister.
Vores held er, at de indbyrdes er uenige om, hvem der skal være deres leder, selv om flere har aspireret til posten. Men de har da forlængst kikket Vestens svage punkter ud, og angriber dem uafbrudt. Den tredie verdenskrig er ikke en kamp mellem hære, men en "guerillakrig" om landenes infrastrukturer.
Mig bekendt er danske soldater aldrig blevet beordret til at dræbe uskyldige civile. Hvor har du den idé fra? Men det giver mig da anledning til at se på, hvad Danmark egentlig har gjort mod de islamiske folkeslag.
Vore FN-styrker i Afghanistan har hjulpet med til at fjerne et grusomt religiøst diktatur, så folket der kan få ret til selv at vælge deres styreform og deres ledere. Hvad galt er der i det?
De drab, der er sket, har været i selvforsvar mod angribende taliban-folk.
I Irak har vi og andre lande hjulpet USA med at fjerne en diktator, som begik folkemord og startede flere krige mod andre muslimer, som både kostede mange dræbte og udhulede hans eget lands økonomi. Nu kan folket selv vælge deres styre. Hvad galt er der i det? Vi har hverken påtvunget dem en vestlig forfatning eller krævet adskillelse af stat og kirke.
Derudover yder vi et forholdsmæssigt stort hjælpearbejde i disse og andre muslimske lande, selv om vi desværre må konstatere, at en del af vores hjælp ender i lommen på korrupte styrer.
Jeg kan ikke se noget moralsk forkasteligt i disse handlinger, tværtimod. Det er ikke i nogen menneskers interesse at leve i angst for voldsmænd og magthavere, hvadenten de er verdslige eller religiøse. Vores "indblanding" har aldrig haft til formål at dominere disse landes befolkninger eller påtvinge dem vores kultur.
Men det er, hvad den aggressive del af islam har til formål. Det hjælper ikke at lukke øjnene og ønske problemet væk. De sidste 30 års udvikling har vist en konstant stigende muslimsk indflydelse i Vesten, og forhandlinger om en begrænsning af denne indflydelse har vist sig nytteløse. Til overflod bekender de rabiate fraktioner af islam nu åbent, at deres mål er et verdensomspændende kalifat, hvor alle er underlagt sharia-lovene.
Ikke-indblandings-politikken fungerer udmærket i et samfund af suveræne nationalstater. Men når suveræniteten ikke anerkendes af islam, og verdens nye mål er et fredeligt globalt samfund, så er denne politik en illusion. Der må nytænkning til.
Vi har haft et Folkeforbund, der spillede fallit. Nu har vi et FN, der har vist sig at være lige så magtesløst i bestræbelserne på at skabe global fred. Tilbage er kun forskellige former for magtanvendelse. Hvem der skal administrere den, og hvilken form den skal have, er et emne, som vi alle må tage stilling til.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
