|
1
registreret Arne Thomsen
440
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: DIALOG MED KNÆFALD
|
Hej Ipso Facto.
Ja, det var jo at vente, at du ville komme på banen, når jeg taler for diplomatiske forbindelser, og i det hele taget en dialog, med folk i islam.
Du strør jo om dig med negativt værdiladede ord, som islamofascismen, islamokrati og "Dhimmi" Carter, og det har du jo lov til, men jeg synes ikke, det gavner en situation, hvor mere end en milliard mennesker i hver lejr er parat til at slå modstanderne ihjel - foreløbig, heldigvis, i mindre format, men dog rigeligt til at hidse gemytterne op på begge sider.
Selvfølgelig skal man ikke tage let på de forskellige aggressive varianter af islam (Islam er jo et halvt årtusind yngre end kristendommen - og går vi ca. 500 år tilbage i kristendommens historie, er det jo artige ting, man finder), men muligheden for fredelig sameksistens tror jeg alligevel kunne vinde tilslutning hos en majoritet af verdens muslimer, hvis man ellers kunne finde en melodi, der var acceptabel set fra begge sider.
Faktisk er der større opinionsmålinger, der siger dette.
Et sådant diplomatisk fredsforsøg er, mig bekendt, endnu ikke seriøst søgt gennemført, men spørgsmålet er vel, om ikke tiden er ved at være moden dertil.
Man kan selvfølgelig på forhånd nære mistillid til holdbarheden af en diplomatisk løsning - dels at den ikke ville blive overholdt, og dels at muslimerne ville søge at blive flertal i vestlige landes befolkninger (Jeg mener at have hørt, at en sådan situation eksisterer i Indonesien, med ca. 60 % muslimer, som har indført sharia, men ikke gældende for de ca. 40 % ikke-muslimer - og det er jo ikke så skræmmende endda. Desuden er udsigten til muslimsk flertal i f.eks. Danmark jo yderst teoretisk adskillige årtier frem. Jo længere tid indvandrere har boet her, jo færre børn får de - ligesom de bevæger sig i retning af mere moderate former for islam, som vi f.eks. kan se beskrevet af filosoffen Tariq Ramadan, men også høre om f.eks. hos danske "Kritiske muslimer").
For mig at se, er det trist, at så mange civile bliver slået ihjel, som vi har set det i New York, London og Madrid, og som vi ser det hver dag i Irak og Afhghanistan, men det er da også trist, at så mange krigere (også danske soldater) må lade livet for en sag, der ikke synes at føre nogen vegne hen.
Derfor er det efter min menig forkert at undlade forsøg på at opnå holdbare og gensidigt acceptable diplomatiske løsninger.
Jeg ser, vi er enige om, at Anders Fogh Rasmussen begik en fejl ved at nægte at møde de muslimske ambassadører under karikatur-krisen, hvor han kunne have forklaret om dansk ytringsfrihed samt om mulighederne for at klage via dansk retspraksis, når man føler sig krænket.
Nu må samme Rasmussen - og NATO - sandsynligvis betale en vis pris herfor.
Situationen kan imidlertid reddes, hvis NATO starter en konstruktiv diplomatisk dialog med den muslimske verden, hvorefter det så kan vurderes, om der er reelle fredsmuligheder.
Det tror jeg selv Jürgen Habermas ville nikke anerkendende til, og jeg tror ikke, samme filosof ville mene, at jeg "i den grad skulle være blevet islamiseret i mit hoved" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
