|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
486
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VIDENSKABELIG ERKENDELSE.
|
Hej Ole Bjørn.
Angående de bedst egnede o.s.v. er vi selvfølgelig ikke uenige, og jeg gider ikke at pindehugge med dig om, hvem der mistolker hvem her (Har i øvrigt hørt, at "de bedst egnede" levende væsener på denne planet er bakterier).
Angående universet - "vores" univers - før Planck-tiden, der, som du skriver, enten er "meget lille" eller "en "singularitet uden egenskaber", så vil almindelig fornuft vel sige, at selv "et meget lille område" vel må have rum-dimensioner, mens det er svært at forstå hvordan "en singularitet" (kan det oversættes til: et punkt?) kan indeholde hele universets masse.
Du vil vel så hævde, at man ikke kan bruge almindelig fornuft her, men i stedet skal gå ud fra nogle aksiomer og så fortrinsvis anvende observationer og matematik.
Men hvad nu hvis aksiomerne er forkerte, og hvad nu hvis matematikken blot fører os ud i en fantasiverden?
Og hvordan det gik til, at dette "lille område" eller denne "singularitet" pludselig begynder at udvide sig, har jeg ikke hørt nogen forklaring på.
Det ligger vel netop udenfor "opnåelig viden" og burde vel inspirere til ydmyghed.
Og hvis verden blev skabt ud af "en singularitet uden egenskaber", så ligger det jo egentlig ikke så farlig langt fra de gamle primitive monoteistiske skabelsesberetninger om, at "Gud skabte verden ud af intet".
Hvad er forskellen mellem "en singularitet uden egenskaber overhovedet" og "intet"?
I hvert fald ikke stor, vil jeg mene.
Religionerne forestiller sig en skaber, som de kalder Gud.
Hvad forestiller naturvidenskaben sig, der startede Big Bang?
Og er Big Bang begyndelsen af alt - eller er det bare det værende, der går over fra en tilstand til en anden?
Det er der da vist intet menneske, der ved - og om det er opnåelig viden eller ej - det må vel foreløbig nøjes med alene at være en trossag.
"Naturvidenskaben har ikke andre grænser end universet.", skriver du.
Ja, netop - men det er da sandelig også en "osteklokke".
Jeg har mere respekt for de ord, du nylig citerede Niels Bohr for:
"Fysik handler ikke om, hvordan verden er, men om hvad vi kan sige om den."
Det tyder dog på, at han ku' se, at naturvidenskaben har sine begrænsninger, og at der også synes at være noget udenfor "osteklokken" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
