|
1
registreret
(1 usynlig),
1204
gæster og
295
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VIDENSKABENS ENEVÆLDE
|
Hej Ole Bjørn.
Princippet om "Survival of the fittest", som du tager frem, forekommer mig mindre relevant i en situation, hvor vi som individer overlever meget mere, end kloden faktisk kan holde til i det lange løb - medmindre du mener, vi blot skal vente passivt på at klodens økosystem bryder sammen, og hindrer alle - eller de fleste - menneskers overlevelse.
Vi er vist omkring 6 milliarder individer nu - og bliver stadig flere - så der er da mange flere end de bedst egnede, der overlever.
Hvor længe, det kan fortsætte, er der vel ingen, der ved, men foreløbig overlever vi da for fuldt drøn (selv om der dør ca. 20.000 børn af sult hver dag - uanset egnethed).
Du har naturligvis ret i, at ingen kender graden af vores uvidenhed, men hvis vi gik tilbage til dine egne udtalelser i den gamle debat, så er det vist klart (efter min hukommelse - og fejler den, kan du jo rette), at vor viden er begrænset til dette univers og dermed også til tiden efter Big Bang.
Ja, tiden påstås endda kun at eksistere i perioden fra Big Bamg og fremefter, selv om den menes også at have en dimension vinkelret på den lineære (eller noget i den retning).
Og om verden er skabt eller altid har været (hvordan "altid" så skal forstås) hører da vist også til vores uvidenhed.
Du har også selv tidligere peget på søsterpartiklers ufattelige simultane ændringer uanset afstand ("entanglement" var vist ordet).
Men man kan da også blot nævne, hvad vi i daglig tale kalder "tyngdekraften", hvis effekt, vi kan iagttage og måle, men hvis natur vist ikke er så ligetil at forklare.
De mange vist nok matematisk begrundede ekstra dimensioner i universet, som vi ikke kan opfatte, men som anses at give teoretisk mening, peger da også på en enorm uvidenhed eller ufattelighed - enten så teorierne holder stik - foreløbig - eller ikke.
Videnskaben har da vist heller ikke noget klart svar på, om der eksisterer en verden udenfor "vores" univers.
Det forøger da vores uvidenhed ud over alle grænser.
Teorier om at der findes mere sort eller mørkt (og ukendt) stof end den form for stof, vi synes vi kender (i hvert fald til en vis grad), peger da også på vores store uvidenhed.
Man skal da vist også gøre vold på sig selv, hvis man vil påstå at kunne forstå den egentlige natur af komplementaritet i kvantefysikken.
Der kan uden tvivl nævnes mange andre eksempler, men det afgørende, som jeg ser det, er at naturvidenskaben i sin metodik har nogle selvskabte grænser, som den ikke kan overskride, og som den ikke interesserer sig for (du har selv nævnt noget i den retning, men jeg orker ikke at grave det frem fra de gamle debatter - og kan du hævde det modsatte, læser jeg med interesse).
Her ligger det jo så klart, vil jeg mene, at naturvidenskaben ikke kan være altomfattende - og derfor ikke kan være enerådende for os mennesker.
Det troede jeg egentlig, de fleste videnskabsfolk (som f.eks. Niels Bohr) var enige om.
Og min beundring af naturvidenskaben bliver da ikke mindre af den grund 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
