"Blogging the Qur’an: Sura 9, “Repentance,” verse 29
Vers 29 i Koranens kapitel 9

http://www.usc.edu/dept/MSA/quran/009.qmt.html er det ene vers, hvor muslimer udtrykkeligt beordres til at føre krig mod og underkue jøder og kristne – ”Bogens Folk”, der, når de først er underkuet, indgår i ’dhimma’, muslimernes beskyttelse, og bliver dhimmier, beskyttede (eller skyldige) mennesker.

Som sådan er den måde, hvorpå dette vers forstås af muslimske fortolkere, af afgørende betydning for jøder, kristne, og – ikke mindst fordi ens religion i den islamiske verden har en tendens til at blive betragtet som en del af ens etniske identitet og ikke som en sag om personlig overbevisning, derfor vil selv Richard Dawkins og Christopher Hitchens blive opfattet som kristne – ikke-muslimer i almindelighed.

I henhold til As-Sawi, Ibn Juzayy og mange andre http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html blev ”dette vers åbenbaret, da Allahs Budbringer fik ordre til at bekæmpe byzantinerne. Da det blev nedsendt, forberedte Allahs Budbringer sig på ekspeditionen til Tabuk.”

Ibn Kathir er enig http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20980 :

”Allah befalede Sin Budbringer at bekrige Bogens folk, jøder og kristne, i år ni efter ’Hijrah’ [udvandringen til Medina], og han forberedte sin hær til at bekæmpe romerne og kaldte folket til jihad, idet han bekendtgjorde sit formål og destination.”

Dette var et togt, Muhammad forsøgte imod den byzantinske (østromerske) garnison i Tabuk i det nordlige Arabien i 631, men den byzantinske styrke flyttede sig væk, inden Muhammad nåede frem, og indlod sig ikke i kamp med muslimerne.

Dette var stadigvæk hans første forsøg på at udfordre det mægtige kristne imperium, som muslimerne sidenhen skulle gøre indhug i i århundreder for til sidst endeligt at udslette det.

Ibn Juzayy siger http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at dette vers er ”en ordre til at bekæmpe Bogens Folk” og, med henvisning til vers 30, ”fordi de nægter at tro på Allah på grund af jødernes ord ’Uzayr [Ezra] er Allahs søn’ og de krsitnes ord ”Messias er Allahs søn.’”

Muslimer skal også bekæmpe dem, “fordi de anser ådsler, blod, svinekød osv. som lovligt”, og fordi ”de ikke slutter sig til islam.”

Han siger, at “de lærde er enige om at acceptere jizya [en religiøst betinget kopskat] fra jøderne og de kristne,” og tilføjer, at “magianere/zoroastrianere er blevet optaget blandt dem i henhold til Profetens ord: ”Behandl dem som Bogens Folk”, skønt ”der er uenighed om, hvorvidt jizya skal accepteres fra afgudsdyrkere og sabianere.”

Han understreger, at ”det ikke opkræves fra kvinder, børn eller de sindssyge” og at det markerer ”underkastelse og lydighed.”

Selvom islamisk lov stipulerer, at jizya ikke skal opkræves af kvinder og børn, har virkeligheden i mange tilfælde været anderledes. I henhold til den banebrydende dhimmitude-historiker, Bat Ye’or:

”Kopskatten blev aftvunget ved hjælp af tortur. Skatteopkræverne forlangte gaver til sig selv; enker og forældreløse blev plyndret og udbyttet.
I teorien var kvinder, de fattige, de syge og de affældige fritaget for kopskatten; ikke desto mindre fremviser armenske, syriske og jødiske kilder rigeligt med beviser på, at ’jizya’ blev opkrævet af børn, enker, forældreløse og ovenikøbet de døde. Et betragteligt antal bevarede dokumenter – bevaret i århundreder – vidner om vedholdenheden og udstrækningen af disse foranstaltninger.

Den franske konsul i Aleppo, Chevalier Laurent d’Arvieux, bemærkede i 1683, at tiårige kristne børn betalte jizya.

Her bemærker man endnu engang uoverensstemmelsen og modsigelsen mellem det teoretiske ideal og virkelighedens verden.”

(The Decline of Eastern Christianity Under Islam, pp. 78-9). http://www.amazon.com/Decline-Eastern-Ch...TF8&s=books

Tafsir al-Jalalayn siger http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at når vers 29 specificerer, at muslimer skal bekæmpe dem, der ”ikke følger Sandhedens Religion,” så betyder det dem, der ikke følger islam, ”der er klippefast og annullerer andre ’deens’ [religioner].”

Ibn Kathir http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20980 giver et vink om, hvorfor det er sådan, når han forklarer, at Bogens Folk var i ond tro, da de afviste Muhammad, og at de ikke engang er sande troende, hvad angår deres egen religion:

“Derfor havde Bogens Folk, når de ikke troede på Muhammad, ingen gavnlig tro på nogen Budbringer eller det, Budbringerne bragte. I stedet fulgte de deres religioner, fordi dette harmonerede med deres ideer, lyster og deres forfædres vaner, ikke fordi de er Allahs Lov og religion.

Hvis de havde været sande troende i deres religioner, ville den tro have dirigeret dem til at tro på Muhammad, fordi alle profeter bragte de gode nyheder om Muhammads komme og befalede dem at adlyde og følge ham. Alligevel troede de ikke på ham, da han blev sendt, selvom han er den mægtigste af alle Budbringere. Derfor følger de ikke tidligere profeters religion, fordi disse religioner kom fra Allah, men fordi disse passer deres ønsker og lyster. [denne sætning er sprogligt jammer på allerlaveste niveau – totalt uforståelig, men desværre en loyal oversættelse fra engelsk]. Derfor vil deres påståede tro på en tidligere profet ikke gavne dem, fordi de ikke troede på mesteren, den mægtigste, den sidste og mest perfekte af alle profeter.”


As-Sawi betoner http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at betalingen af jizya er tegn på, at ikke-muslimerne er “ydmyge og lydige over for islams afgørelser.”

As-Suyuti bemærker, at jizya “ikke tages fra nogen, der er i økonomiske vanskeligheder,” selvom det i høj grad er sket i tidens løb.

For eksempel siger en samtidig beretning om muslimernes erobring af Nikiou, en egyptisk by, i 640’erne, at ”det er umuligt at beskrive byens indbyggeres beklagelige tilstand. De var drevet så langt ud, at de tilbød deres børn i stedet for de enorme summer, de skulle betale hver måned ...”

Dette var en manifestation af den “tilstand af ydmygelse”, der er udspecificeret i dette vers og skåret ud i pap af beduin-høvdingen al-Mughira bin Sa’d, da han mødte perseren Rustam. Al-Mughira sagde:

”Jeg kalder dig til islam – ellers skal du betale jizya, mens du er i en tilstand af ydmygelse.”

Rustam svarede: “Jeg ved, hvad jizya betyder, men hvad betyder “en tilstand af ydmygelse?”

Al-Mughira forklarede: “Du betaler den, mens du står op, og jeg sidder ned, og pisken hænger over dit hoved.”

På samme vis siger Ibn Kathir http://www.tafsir.com/default.asp?sid=9&tid=20986, at dhimmierne skal ”vanæres, ydmyges og nedgøres. Derfor er det ikke muslimer tilladt at agte dhimmierne eller ophøje dem over muslimer, thi de er elendige, vanærede og ydmygede.”

Juristen Sa’id ibn al- Musayyab (7. årh.) fastslog: “Jeg foretrækker, at dhimmierne bliver trætte af at betale jizya, eftersom Han siger: ‘indtil de betaler jizya med deres egne hænder i en tilstand af komplet ydmygelse.’”

As-Suyuti uddyber http://ourworld.compuserve.com/homepages/ABewley/tawba2.html, at dette vers “bruges som bevis af dem, der siger, at den opkræves på en ydmygende måde, og således at modtageren sidder ned og dhimmien står op med bøjet nakke og ryg. Jizya’en anbringes i vægtskålen, og modtageren griber ham i skægget og slår ham på hagen.”

Han tilføjer imidlertid, at “dette afvises i henhold til an-Nawawi, der sagde: “Denne metode er ugyldig.’” Zamakhshari var imidlertid enig i, at jizya skulle opkræves ”med nedgørelse og ydmygelse.”