|
4
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(2 usynlige),
97
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: KÆTTERSKE TANKER
|
Hej Arne!
Dine kætterske tanker er efter min opfattelse hverken særligt kætteriske eller originale, for du hænger fast i en subjektiv tilgang til problemstillingen terrorist/frihedskæmper.
Den ene mands frihedskæmper er som bekendt den andens terrorist.
Fællestrækket for både frihedskæmpere og terrorister er, at de anvender vold for at nå et politisk mål.
Terror er defineret som en speciel form for vold, hvor hensigten er at skabe angst, usikkerhed eller panik hos fjenden.
At diktatorer som Stalin, Hitler og Saddam Hussein opretholdt grebet om magten og regerede ved hjælp af terror mod deres egne civilbefolkninger er de fleste historikere enige om.
Spørgsmålet kan koges ned til hvorår voldelig magt er legitimt, for terror er blot en særlig type voldelig magtudøvelse. Den militært svages bedste modtræk overfor en stærk modstander, hvilket du da også påpeger, allerede ligger i konceptet om guerillakrig.
Her er forskellen mellem den vestlige civilisation og for eksempel islam, at Vesten allerede i middelalderen udviklede et etisk koncept som definerede, hvornår der var tale om lovlige og ulovlige krige.
Uprovokeret angrebskrig er per definition udtryk for ulovlig krig. Modsat er et voldeligt forsvar mod et uprovokeret angreb legitimt.
Islam har aldrig udviklet et tilsvarende koncept om lovlige og ulovlige krige. Ifølge islamisk selvopfattelse er islam en fredens og tolerancens religion. En opfattelse som grunder sig på den teologiske tese, at islam slet ikke kan føre krig. Når muslimer griber til våben, er det altid en fredens handling, uanset og det er til angreb eller forsvar, blot det sker i "Allahs tjeneste". Det er kun vantro, der fører krig. Denne teologisk grundede selvforståelse har været bestemmende for hele islams historie og er det fortsat.
Osama bin Ladens krig mod USA og Vesten er derfor legitim ud fra en traditionel islamisk fortolkning og derfor udtryk for legitimt selvforsvar.
Betingelsen for "legitimt" at kunne føre den terrorkrig mod Vesten som Al Qaeda gør, er, at Vestens folk forinden er blevet inviteret til islam, det vil sige opfordret til at konvertere til islam. Da Vestens befolkninger og regeringer selvfølgelig afviste "invitationen", havde Al Qaeda dermed den efter islamisk retslære nødvendige legitimation til at indlede en jihad mod USA og Vesten - det vi kalder "terror".
Allerede i 1998 havde bin Laden fået en retslærd muslim til at udstede en fatwa mod USA. Denne fatwa havde form af en krigserklæring, der også ophævede skellet mellem civile og militære mål, og den havde følgende ordlyd:
"Med Allahs hjælp påkalder vi enhver muslim, som tror på Allah, og som ønsker at blive belønnet: Adlyd Allahs ordre om at dræbe amerikanere og plyndre deres penge, hvor man end træffer på dem. Vi påkalder alle muslimer: Iværksæt et togt mod Satans amerikanske tropper og djævelens allierede og sæt dem - og dem som står bag dem - fra magten."
Det drejer sig derfor i sidste instans om et sammenstød mellem forskellige kulturelle paradigmer der definerer virkeligheden og etikken meget forskelligt. Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er muligt at føre en egentlig dialog mellem en islamisk civilisation hvis politiske guddommeligt legitimerede og påbudte mål er verdenserobringen og alle andre folkeslags underkastelse under islams overhøjhed som dhimmibefolkninger, og en vestlig, der bygger på radikalt anderledes grundværdier, der har ført til en forestilling om retfærdige og uretfærdige krige, til demokrati, ligeretsideologi, og en retsfilosofi, der ikke er guddommeligt legitimeret, men som grunder sig på naturretten eller filosofiske værdimæssige overvejelser om retfærdighed. Værdier og principper som til dels er indeholdt i Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, krigskonventionerne for human krigsførelse og mange andre internationale konventioner og traktater.
Et begreb som "retfærdighed" betyder således noget helt andet i islamisk kontekst end det gør i en vestlig demokratisk kontekst og således gives ordene, som nok er fælles, en meget forskellig betydning inden for de forskellige kulturelle paradigmer.
Men hvis dialogen er principielt umulig, så er der kun magten og volden tilbage for at løse konflikterne mellem en civilisation som islam og en radikalt forskellig civilisation som Vesten.
Det er den type af konflikter politologen Samuel P. Huntington tog op i sin artikel i sommeren 1993 med tesen: "The Clash of Civilizations and the Remaking of a New World Order."
Tesen er et nyt paradigme som antager, at den fundamentale kilde til konflikter i den nye verden ikke primært vil være ideologiske eller primært økonomiske. Det som for alvor deler og adskiller menneskeheden og den dominerende faktor og kilde til konflikter, vil være af kulturel natur i den nye verden som så dagens lys efter ophøret af den kolde krig og paradigmet om den "bipolære verden".
En dansk teolog, dr.teol Viggo Mortensen, stiller i en artikel med overskriften "Civilisationskonflikter og globalisering" naturligt nok spørgesmålet, om Osama bin Laden mon har læst Huntington?
Mortensen indleder sin artikel med to interessante citater som jeg finder yderst relevante:
"The Growing Muslim communities in Europe and North America are creating the first real alternative society in the histopry of the West since the enligthenment". (Irwin Hexham: Evangelical Illusions, 2001).
"Den europæiske kulturs sammenbrudd har lenge vært forutsagt. Den ser ut til å være kommet hurtigere og voldsommere enn vi nogensinne trodde mulig." (Sigrid Undset: Sten på Sten, Oslo 1947).
Så her er lidt at tænke nærmere og dybere over.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
