|
0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: EURABISKE BORGERKRIGE?
|
Hej Ole Bjørn!
Dit kvad rimer, men spørgsmålet er, om det også passer?
Talen om en fundamental sandhed lyder ikke blot begrebsfilosofisk, men kan tolkes som en tilslutning til Heinsohns teser om sammenhæng mellem ungdomspukler og vold.
Du svarer dog ikke på det afsluttende spørgsmål, om du anser borgerkrigen for uundgåelig eller om den kan undgåes ved at de europæiske borgere atter tilkæmper sig indflydelse på kursen i EU kombineret med større national selvbestemmelsesret ved at tilbagetage noget af den afgivne suverænitet til EU-monsteret.
Det kunne se ud som mange unge venstreorienterede etniske europæere solidariserer sig med Eurabia visionen på samme måde som 1968-oprørene i sin tid gjorde med de marxistiske samfundssystemer i Sovjetunionen og Kina, der ansås for progressive, medens de borgerlige demokratier blev klassificeret som reaktionære, fascistiske og nationalistiske samfundssystemer der udnyttede og undertrykte arbejderklassen.
Også dengang i ungdomsoprørets tid var ungdommen parate til at anvende udenomsparlamentariske metoder og vold for at få indført den ægte røde socialisme. Det borgerlige samfund veg tilbage fra en voldelig konfrontation og imødekom i stedet de fleste af de konkrete krav oprørene stillede.
Dengang lød parolerne på "love and peace" og fremtiden er rød, kammerat. I dag har man overtaget Eurabia ideologien som lover fred, ikke diskrimination og faktuel lighed. Islam er defineret som en fredens og tolerancens religion som står under eurokraternes særlige beskyttelse, så derfor er der en vis logik i, at kalde modstanderne af islamisering for ekstremister, fascister og nazister, mens forkæmperne for Eurabia betegner sig selv som anti-fascister. De retfærdige som kæmper mod reaktionen, det nationalistiske bagstræb og kritikerne af islam.
At det rationelt set ikke hænger sammen er ligegyldigt. De "progressive" unge frontkæmpere tror på den gyldne fremtid i det grænseløse multikulturelle Eurabia hvor nationalstaterne er visnet bort. En utopi som på mange punkter ligner den kommunistiske om et grænseløst fællesskab der vil realisere visionen om et fredeligt velstående samfund hvor der hersker ægte frihed, lighed og broderskab.
Man kan derfor se Eurabia utopien som en erstatningsreligion for den tabte marxistiske drøm som fænger hos de oprørske unge som heller ikke denne gang magter at skelne ægte folkestyre fra en centralt styret Union med udpegede kommissærer og et ministerråd der bag lukkede døre kan træffe beslutninger som er uden for demokratisk kontrol fordi der mangler de checks and balances som den amerikanske forbundsstat har grundlovsfæstet. I stedet har man oprettet et pseudoparlament der ikke kan lovgive og som stort set kun har magt, når det gælder økonomi. Lovgivningsmagten er henlagt til kommissionen og ministerrådet. Parlamentet kan ikke fyre kommissærer enkeltvis, men kun hele kommissionen på een gang. Og så udpeges der blot en ny, uden demokratisk kontrol med udvælgelsen af kommissærer. Endelig har man givet udpegede dommere, som ikke kan drages til ansvar politisk magt, idet deres lovfortolkninger står over de nationale grundlove. Det gælder dommerne ved EF-domstolen og Menneskerettsdomstolen. Hvis dommerne fortolker menneskerettighedserklæringens og EU-traktatens tale om ikke-diskrimination og multikulturalisme således, at det er uretfærdigt, såfremt der ikke indføres retspluralisme hvor sharia loven ligestilles med de europæiske demokratiske retstraditioner, så betyder en sådan dom at medlemsstaterne skal anerkende afgørelser fra sharia domstole. Dommen er selvfølgelig rent politisk, men den står over medlemsstaternes grundlove selv om det blot er en håndfuld kommere som ikke står til demokratisk ansvar der træffer afgørelsen. Den er endelig og kan kan ikke ændres.
I Sovjetunionen havde femten personer der havde udpeget hinanden og som var selvsupplerende den absolutte magt i samfundet. Med den nye Lissabon forfatningstraktat, som ikke må kaldes en forfatning for EU, men som rent juridisk har nøjagtig samme funktion som det forkastede traktatudkast havde, træder EU endnu et skridt nærmere den styreform som kendetegnede den sovjetiske samfundsmodel. Vi bliver oversvømmet i positive rettigheder, samtidig med at de negative politiske rettigheder som er demokratiets forudsætning bøjes eller ændres efter behag. Ytringsfriheden og demonstrationsfriheden sættes over muslimers ret til ikke at FØLE sig krænkede. Men rettroende muslimer må per definition opfatte eksistensen af alt ikke-islamisk som en dyb krænkelse af alt hvad de tror på. Så det er skruen uden ende, især da muslimer har tradition for at vise deres utilfredshed ved hjælp af trusler, intimidering og voldsanvendelse.
Om velfærdsstaterne kan opretholdes og finansieres i et multikulturelt samfund er både de borgerlige og socialisterne rimeligt ubekymrede om. Om der er tilstrækkelig sammenhængskraft og social kapital i den nye Eurabia superstat blæser man også på, for man er jo globalister og tænker i global magt og markeder - ikke halvfascistiske bagstræberiske nationalister.
Og dermed er kursen mod undergangen for den nye superstatlige utopi allerede sat, således som den tidligere sovjetiske dissident Vladimir Bukowski forudser. Et synspunkt som jeg støtter. Spørgsmålet er blot hvordan utopien konkret bryder sammen. Borgerkrig eller de demokratisk sindede borgeres tilbageerobring af deres nationale selvbestemmelsesret, det er det dilemma Europa står midt i.
Spørgsmålet var, om borgerkrigen er uafvendelig eller om den kan afværges?
Hilsen
Ipso Facto 
--------
Jens Orback, Democracy Minister in the Social Democratic Swedish government, is worried about “the public’s lack of faith in politicians.” Yet the same Orback said during a radio debate that: “We must be open and tolerant towards Islam and Muslims because when we become a minority, they will be so towards us.” It sounded almost too crazy even for Sweden that a minister could say something like this in public, so I checked with several independent sources, and apparently, he really did say this:
Och så här har Jens Orback, socialdemokratisk minister, sagt i radio:
"Vi måste vara öppna och toleranta mot islam och muslimerna för när vi blir i minoritet kommer de att vara det mot oss." – Forfatteren Fjordman 7/9-2006.
|
|
|
|
