|
0
registrerede
575
gæster og
467
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Økologisk – og psykologisk – harmoni
|
Når vi i Danmark – og det meste af den øvrige verden – skal have varer, får vi dem jo stort set altid fra de private erhvervsvirksomheder.
De kæmper for profit, så de kan overleve, og de gør jo, hvad de kan, for at få deres varer solgt – enten de så er noget vi egentlig har brug for eller ej.
I kampen for maksimal profit har de private virksomheder generelt vist sig imponerende effektive – både til at skaffe råvarer og arbejdskraft samt til effektiv ledelse og en markedsføring, vi ikke kan modstå.
Men de øger jo rovdriften på ressourcer samt mængden af affald – på jorden, i havene og i luften.
Fortsat økonomisk vækst – uanset begrænsede ressourcer og stadig mere affald – ser ud til, at være dét, der styrer vi menneskers dagligliv?
Den offentlige sektor producerer stort set ikke varer i vores type samfund (modsat kommunismen), men – demokratisk styret – regulerer den lov og orden, opkræver skatter og yder velfærd.
Det er imidlertid almindeligt, at sektoren kritiseres for ikke at præstere effektivitet og borgertilfredshed.
Det hele kører jo vha. vores pengesystem – enkelt og ligetil – men alligevel finansielt temmelig ustyrligt.
Så vidt jeg ved, hævder økonomer, at økonomisk vækst er en nødvendighed – uanset de deraf følgende miljøskader.
Dertil kommer, at det ikke lykkes den finansielle sektor – Nationalbankerne – at holde os fri af internationale økonomiske kriser – uanset økonomers mange teorier herom.
Demokratiets forskellige politiske partier har vidt forskellige holdninger til finansstyring og til hvordan samfundsgrupperne skal begunstiges.
Meget andet kunne sikkert fremføres – hvad? – men jeg synes situationen rejser nogle spørgsmål:
1. Skal vi fortsat give det private erhvervsliv frie tøjler til med økonomisk vækst at styre vi menneskers tilværelse?
2. Findes der mulige incitamenter til at fremme den offentlige sektors effektivitet, arbejdsglæde og borgertilfredshed?
3. Skal det ligge fast, at vareproduktion alene skal foregå i privatejede virksomheder?
4. Kan økonomisk krisestyring gøres bedre?
5. Kan vi indrette vores samfund, så det kan fungere uden uendelig – og miljøskadelig – økonomisk vækst?
Det sidste vil nok kræve en helt anden livsindstilling hvor harmoni med kloden og alt dens liv prioriteres højere end personlig berigelse.
Men min fornemmelse er, at vi mennesker har mulighed for en langt lykkeligere tilværelse, hvis vi dropper noget af den hidsige kamp for materiel berigelse – til fordel for et liv i økologisk – og psykologisk – harmoni – i glæde og i taknemmelighed over at leve – med omsorg og kærlighed – her på denne vidunderlige klode.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed  
|
|
|
|
