|
0
registrerede
426
gæster og
174
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Og de katolske præster blir stadig afsløret.
|
Hej Anonym.
Du skriver:
Arne, nu skal du ikke være arrogant at tippe moderator. Der er intet i vejen med hverken katte eller ost! Kom nu lidt ned på jorden og lad være med at tage dig selv så højtideligt -
Jeg havde egentlig besluttet at ignorere dine seneste replikker til mig - overvejede at tippe moderator - men fandt det ikke ulejligheden værd - og jeg er endt med at ville give dig en invitation.
Jeg får det indtryk, at det er "sure opstød", du kommer med.
De må vel have en årsag, og jeg tvivler på, at det alene er mig, der er årsagen.
Desuden må der vel være et eller andet, du vil, siden du skriver indlæg her på Trosfrihed.dk.
Men hvad, det er, du vil, det er ikke gået op for mig endnu.
Jeg vil kort gøre rede for, hvorfor jeg skriver indlæg.
Det startede med en midtvejskrise for godt en snes år siden (jeg er 76 nu).
Jeg måtte indse, at min tilværelse ikke blev, som jeg ville, men som på det nærmeste ateist, befandt jeg mig alligevel på et tidspunkt foran den Kristus Ikón - som er nogenlunde gengivet her i Billedgalleriet - i et græsk bjerg-landskab uden mennesker i nærheden.
Det korte af det lange er, at min fortvivlelse over ikke at nå mine mål afløstes af en dyb glæde over at være elsket (agapó - se billedteksten).
Mange gange er jeg vendt tilbage til denne Ikón, og næsten hver gang har det givet mig inspirationer, som jeg ikke tror på, jeg kunne have fået andre steder end netop her i den meget lille græsk-ortodokse kirke på toppen af et mindre bjerg midt i øens subtropisk urskov.
Min fornuft protesterer mod at give det guddommelige menneskeskikkelse, men hvad jeg oplever som sandhed er hinsides al fornuft.
Med tiden "lærte" jeg, at det ikke er nok at føle sig elsket (af Guden), man skal også selv elske - ja, det er simpelthen dét, der er meningen med mit liv - og det er så dét, jeg forsøger at gøre.
Desuden "lærte" jeg, at det er spild af kræfter at "hænge sig i det med Guder".
Men som menneske med stærkt begrænset indsigt i verdens væren (herunder også egen væren) kan menneskelignende gudefigurer være nyttige som inspirationskilder til noget meget større.
Dét, aktivt at elske verden, viste sig snart slet ikke at være så nemt, men jeg har da efterhånden fundet et og andet, og det er derfor, jeg skriver her på Trosfrihed.dk.
Er det selvhøjtideligt, som du påstår?
Ja, måske, jeg ka' bare ikke se det.
For mig er det verdens kærlighed til os mennesker, der er i fokus - og som jeg synes, jeg skal skrive om - i håb om at inspirere, men også for at afklare mig selv.
Nu spekulerer jeg så på, hvad det er, der driver dig til at skrive her.
Jeg har en klar fornemmelse af, at der er noget, du gerne vil ud med (hvad det så er), men at det endnu ikke er lykkedes dig.
Er det forkert?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
