|
0
registrerede
174
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: MYTENS MAGT
|
Hej Anne.
Jeg glæder mig over din erklæring om, at du "ikke bare er et studieorienteret og intellektualiseret menneske".
Så skriver du - om mig bl.a. - at jeg tilhører dem, der "tit kommer til at fokusere på det, der fremkalder modstand"
(Jeg antager her, at den "modstand", du omtaler, skal forstås som min modstand mod dine ord - og ikke omvendt  ).
Jo, da - det er jo et debatforum - og for mig er det sådan, at det er i forskellene, at dynamikken og udviklingsmulighederne (ikke mindst) ligger.
Gensidig enighed er jo dejligt, men kreativt er det vist ikke 
Og for mig har trosfrihed-debatterne været inspirerende og ført mig til at se ting, jeg ikke før har kunnet få øje på.
F. eks. har det ført mig til at indse det håbløse i at bruge ordet Gud i samtale med andre mennesker, fordi det er så uklart, så forskelligt, så misforståeligt og så alt-muligt-og-ingenting, at jeg har det bedre med udtrykket "verdens sande væren", som ganske vist ligger uden for menneskers fatteevne, men som i det mindste ikke reducerer "det hellige" til et menneskelignende væsen - en alt for primitiv og barnlig forestilling, synes jeg (Men man kan selvfølgelig godt bruge ordet, når man taler med sig selv, for så ved man jo, hvad man mener ).
Du skriver:
"Jeg har haft svært ved at forstå din modstand, fordi jeg gang på gang har villet understrege teologiens forbindelse til virkeligheden. Og det vil jeg stadig!! For det er vel ikke kun meningen, at vi skal have lov til at tale om det, vi med sikkerhed kan vide noget om eller med sikkerhed kan bevidstgøre?"
Det lyder for mig næsten som noget i retning af: Jeg, Anne, mener, at man skal kunne tale om, hvad vi ikke ved - og det er teologien, der har patent på dét.
Det går Arne ikke med på, han falder ikke næsegrus til jorden og accepterer alt, hvad jeg, Anne, siger - han "gør modstand".
Selvfølgelig beskæftiger teologi sig med virkeligheden - vel især den del, hvorom vi ikke har viden (Teologiens forsøg på at styre dér, hvor vi har viden, var jo ikke nogen succes), men dels er der mange slags teologi her på kloden, og dels er der "-logier" uden gudsbegreb.
Man kan så vælge det ene frem for det andet, men man kan, synes jeg, ikke forlange at andre skal vælge, hvad man selv har valgt (så er vi jo tilbage i korstogstiden - og måske er vi aldrig rigtig kommet ud af den).
Og min pointe, synes jeg, du overser, den at en bestemt dyrearts bevidsthed - vores - ikke efter min mening kan rumme "verdens sande væren".
En anden forskel imellem os ser ud til at være at (skriver du) "Gud eller det hellige er en del af din virkelighed", mens, for mig, er jeg "en del af verdens sande væren" - hvad jeg omsider "lærte" foran "min" Kristus Ikón.
Og hvad er forskellen (min modstand )?
Den er - tror jeg - at det "jeg" - den "jeg-bevidsthed", vi alle har, er et slør for vore øjne, der afskærer os fra at opleve vores egen - og verdens - sande væren.
Buddhismen kender til "at fjerne sløret" - i gode øjeblikke foran "min" Ikon synes jeg, jeg finder vejen til at gøre det - og du taler jo også om "den mystiske dimension", men ikke så meget om, hvordan du nærmer dig den:
"Det kunne vi så kalde den mystiske dimension, for hvordan kan jeg sanse noget omkring Gud/det hellige intuitivt for derefter at bruge vores fælles sprog til at udtrykke troen?"
Hvorfor du ikke kan bruge almindelige ord - vores fælles sprog - må vel være fordi, der var noget, der kom før sproget, og som er vanskeligt at udtrykke - og nok aldrig helt sandt kan siges - men mange har øvet sig derpå.
Mystikeren Johannes Anker Larsen, som stadig levede, mens jeg var ung brugte nok det meste af sit liv på det og var en overgang meget læst ("Teologiens Morten Korch") f.eks.: De vises sten.
Ham har jeg stor respekt for.
Så her slog jeg, arme synder, dig oven i hovedet med en bog
Til slut min kompliment til dine gode ønsker for menneskeheden - og jeg gætter, at du nok også godt kan acceptere at ta' hele kloden - og resten af universet - dette flygtige "sandhedens mirakel" - fra evighed og til evighed - med i dine gode ønsker
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
