|
0
registrerede
49
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: MYTENS MAGT
|
Hej Arne
Jeg er ikke bare begejstret for "den lokale nordvesteuropæiske form for kristendom", men for den globale kristendom, som vi både finder den i vesten og f.eks. i Afrika (jf. den sydlige mission i vesten/norden, noget Mogens Mogensen i særdeleshed beskæftiger sig med). Det væsentlige her er, at kristendommmen ikke er noget, der finder sted lokalt i den nærmeste kirke, i super brugsen eller i sognet. Sådan har det nok før været, i hvert fald hvad angår sognet, dvs. hver sogns menighed.
Når jeg i teologisk forstand taler om historisk begivenhed, det at Gud er trådt ind i vores historie, ja, ind i vores verden og menneskeliv, mener jeg ikke en videnskabelig dokumenteret begivenhed. Jeg er udmærket klar over, at vi befinder os i troens sfære. Når det er sagt, har mennesker i historien oplevet og erfaret et Guds nærvær i en sådan grad, at der er blevet fortalt og skrevet meget om ham tømrersønnen fra Nazareth - det gælder både det kanoniske stof og de tekster, der ikke er kommet med i Bibelen.
For mig er der ingen tvivl om, at Jesus har eksisteret som et menneske og en guddommelig begivenhed. Altså Kristus selv må i en eller anden forstand være en begivenhed - en begivenhed som evangelierne og brevene prøver at indramme, og aller tydeligst at udleve som discipel/kristen jf. de paulinske breve - hvor Guds virkelighed forenes/mødes med menneskets virkelighed. Gud overvinder altså selv afstanden mellem Gud og mennesket, hvorfor den kristne ikke skal søge Gud som et mirakel eller en lykkepille i det høje, men derimod, ifølge min opfattelse, i den verden og virkelighed, der er eksisterende (i modsætning til myten). Dén historie vi finder i NT er således en uafsluttet historie, som vi alle befinder os i. Det kunne ikke være mere naturligt :o)
Jeg forstår godt, at du finder det beundringsværdigt, når folk, der er solidt plantet i deres tro, samtidig kan se positivt på andre religioner. Den bevægelse finder vi også hos kristne teologer, der netop i denne tid arbejder med religionsmødet. Her kan jeg blot nævne KD's religionsnetværk (og religionsdebat) og en teolog som Viggo Mortensen, en som Mogens Mogensen samt folk fra Religionsvidenskab. Det er heller ikke fordi, at jeg sådan bare går rundt og kritiserer og tage skyklapper på, og jeg har da mødt mange religiøse mennesker over nettet. Men jeg ved godt, hvad jeg selv har det bedst med, og hvilke kristne dimensioner (og dogmer), der er vigtige at fastholde, jfr. kristendommens inkarnatoriske princip.
Dog undrer jeg mig lidt over, at du mener, at islam er mere religionsvenligt end kristendommen? Kan det skyldes, at islam skal forstås som det endelige budskab, hvori ligger, at kristendommen o.a. er afguderi? Dvs. al visdom og alle videnskaber kan udledes af islam, nærmere betegnet, Koranen.
Jeg har det fint med, at der er forskel på jødedom, kristendom og islam, og at man ikke forsøger at udvande det, der er centralt. Men derfor kan man godt gå i dialog og huske det, der ligger til grund for den kristne etik, at livet leves sammed med andre mennesker i verden - den kristne kirke er en kirke i verden og den kristne spiritualitet er en dobbelt bevægelse, dvs. en indadvendt retræte og et udadvendt engagement i verden.
Mvh
Anne 
|
|
|
|
