|
1
registreret
(1 usynlig),
387
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: MYTENS MAGT
|
Hej Anonym.
At der er kvaliteter i en bestemt religion, som især siger dig noget, er jo en ærlig sag.
Jeg kan heller ikke fornægte de kvaliteter, jeg har fundet - eller nok rettere har oplevet - i den ortodokse kristendoms græske version.
Men det farlige er jo, synes jeg, hvis vi bliver "provinsielle", og kun kan få øje på kvaliteterne i den religion, der er mest fremtrædende, hvor vi bor.
Beretningerne om Jesus: undfangelsen, de fyrre dage i ørkenen (i konfrontation med Satan, Djævelen, Bagtaleren, Fristeren, Den onde), miraklerne, ofringen af eget liv, som en frelsergerning, besøget i dødsriget til alle dem før Jesus blev et menneske, genopstandelsen og himmelfarten - de er jo dramatiske og fantastiske.
Det samme kan man jo sige om, hvad der fortælles om de møder, Moses havde med Gud (Tornebusken - på bjerget) - og tilsvarende om de møder Muhammed fortalte, han havde med Ærkeenglen Gabriel (I grotten).
Og hvad sagde de tre (monoteister) så til os?
Ordene fra Moses - de ti bud - som vel dengang var en nyhed, er nok i dag så rodfæstede, at de vel nærmest er en selvfølge (med undtagelse af de kønspolitiske dele, der udpræget tilhører en nomadekultur).
Ordene fra Jesus f.eks. i bjergprædikenens saligprisninger ("de fattige i ånden", hvem er det?), beretningen om den barmhjertige samaritaners næstekærlighed, ordene til den utro kvinde og dem der ville stene hende, og mange andre, de er nok ikke alle helt så ligetil at fatte og følge - og dog - men at kassere dem - NEJ!
Og Ordene fra Muhammed, der jo meget bygger videre på Moses' ti bud, men som jo også er præget af et handelscentrum i et karavanepræget nomadeliv byder ofte os imod, men har vundet tilslutning hos over en milliard mennesker - og blomstrer samtidig i mystikken - udenfor det folkelige.
Er der nogle af de tre, jeg ville vælge fra?
Nej - de har alle tre bidraget med noget, som jeg ikke vil undvære (selv da jeg bare som en af en masse forskellige turister, der i gåsegang gik igennem den blå moske i Istanbul, udenom de bedende, var den særlige intense religiøse stemning og inspiration umiskendelig, husker jeg).
Og når vi så vender os mod fyrstesønnen, Siddharta Gautama, fra Nepal, der ifølge beretningen blev til Buddha (blev "oplyst"), så er der ikke meget udvendigt drama - men til gengæld så meget mere indvendigt (Der er lidelse - der er en årsag til lidelse - der er en vej ud af lidelse) - det at arbejde med sit sind, at slippe fri af illusionerne om verden - og jeg'et.
Her kommer der jo noget - uden hverken én eller flere guder - som "de tre monoteister" jo stort set ikke har beskæftiget sig ret meget med - men som jeg bestemt heller ikke vil undvære.
Hvorfor dog sætte dem - og andre, som jeg ikke fik med - op imod hinanden.
De bidrager jo hver især med deres særlige og rent ud sagt vidunderlige kvaliteter.
Det er jo ikke videnskabelige kvaliteter - de er nok mere beslægtede med de kunstneriske - og det er efter min mening det rene nonsens at forsøge at sætte dem op mod hinanden 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
