|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
67
gæster og
86
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: "DE TROENDE"
|
Hej Treram.
Der overraskede du mig ligegodt 
Jeg havde ingen anelse om, at du og jeg opfatter religiøsitet så forskelligt 
Den religiøse oplevelse har for mig intet med tilbedelse at gøre - og egentlig heller ikke med nogen gud.
Og hvad er det så?
Det har jeg faktisk ikke let ved at svare på, men en oplevelse af verden er det i hvert fald - og jeg føler den mere sand og ægte end noget andet "her og nu" eller "dagen og vejen" eller nogen filosofisk eller videnskabelig overvejelse.
For ikke så længe siden var du og jeg inde på idéen om Big Bang, som jo ser ud til faktisk at være sket for en 12 - 13 miliarder år siden (hvis jeg husker rigtigt - altså hvad videnskaben siger - ikke min hukommelse tilbage i tiden ).
Og Big Bang er da åndeløst betagende, hvis man prøver at forestille sig, hvad der skete.
Her er intet at tilbede - ingen Gud - i hvert fald ikke, hvad jeg ved af - men det er for mig et helligt øjeblik - verden bliver til - ufatteligt - mere storslået end noget menneskesind kan rumme - vidunderligt - fuldkomment - helt (i stedet for stykkevis) - og heldbringende!
Altså helligt - i hvert fald "i min optik" .
Men også bare det at være i et landskab, der også ER - med luften - hvordan den så er lige netop nu - med træerne, der står tålmodigt dér i al slags vejr - med rødderne godt nede i jorden mens de rækker armene op mod himlen - havde jeg nær sagt - men jeg kan da godt nøjes med at sige op i luften
De er levende, som vi er, men bare på en anden måde, som vi højst kan ane.
Og jorden som alt muligt fra planteverdenen kan spire og vokse i - og stenene, der minder om evighed - og, og, og ...
Noget, en smule i den retning, tror jeg er den oprindelige religiøse oplevelse - uroplevelsen.
Og så tror jeg, at nogle i den henseende begavede mennesker har søgt at sige sandheden, som de har oplevet den, selv om den nok ikke kan udtrykkes i ord - og de derfor - lige som kunstnerne - har måttet bruge omskrivninger og kulisser o.m.a. for overhovedet at kunne udtrykke sig (Moses, Jesus, Buddha, Muhammed o.m.a.).
En af disse totalt utilstrækkelige måder at udtrykke sig på blev så: Gud - håbløst udefinerbart og ufatteligt, men et bekvemt ord, når det skal siges kort.
Det er derfor, det ikke rigtig betyder noget for mig, om mennesker bruger det ord - eller ikke ka' li' det - for det fantastiske, ufattelige, vidunderlige er jo, synes jeg - at verden ER - og vi med, for vi er jo også en del af verden - og det er jo stadig det samme både med og uden det ord: Gud.
Du "læner dig op ad den viden, der findes".
Jo tak - det gør jeg da også - hvem gør ikke dét?
Men kan du virkelig nøjes med dét?
Jo, nok til dagen og vejen - til at kunne klare os - men vil du virkelig nøjes med dét?
Ja, det vil du vel - og det er jo da også en ærlig sag, som jeg både kan og vil respektere.
Men jeg har det bare sådan, at mine religiøse oplevelser gi'r mig kærlighed til verden - verden, hvor jeg skal leve og dø
Og verden må for min skyld gerne være fuld af alle mulige mere eller mindre primitive eller metaforiske religiøse idéer hos en masse mennesker, der ikke kan finde ord, som udtrykker, hvad de oplever.
(Religiøs og politisk undertrykkelse af mennesker, så de forkvakles, er jeg selvfølgelig imod).
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
