|
0
registrerede
223
gæster og
66
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: kurt
Emne: Re: Derfor blev jeg aldrig religiøs
|
I mit barndomshjem var religion ikke et emne overhovedet.
Jeg vidste udmærket hvor kirken var for min far udførte af og til smedearbejde på kirkegårdslågerne og jeg havde min næsten daglige gang sammen med den gamle ringer og graver. Jeg fik endda lært hvordan man ringer korrekt med en kirkeklokke - uden smuttere.
Kirken var der jo fordi folk kunne holde barnedåb, bryllup og begravelser og den slags. At der skulle være nogle 'skjulte budskaber' var jeg slet ikke opmærksom på.
Da jeg kom i 2. klasse skulle vi have bibelshistorie og jeg hørte så den spændende røverhistorie fra 'bliv lys..' og videre over noget syndflod og noget om jesu liv og den slags.
Det gik hen ad vejen op for mig at det ikke bare var en røverhistorie, det var vist meningen at vi skulle tro at det hele var sandt.
Jeg husker at jeg opponerede, men jeg husker ikke svarene (hvis jeg da fik nogle).
Fornøjelsen ved røverhistorien var dog ødelagt, fra da af var jeg hele tiden mistænksom.
Jeg blev selvfølgelig konfirmeret - for det blev man jo bare.
I årenes løb var religion kun noget jeg tænkte på når lejlighed bød sig. Hvis jeg mødte nogen med meninger om emnet, spurgte jeg gerne ind til det - for det var jo lidt mystisk at de fleste jo åbenbart troede på bibelshistorien og jeg ikke gjorde det.
Jeg husker at jeg ved flere lejligheder har spurgt et par præster, et par skolelærere og vel også andet godtfolk ud om nogle af mysterierne.
Jeg husker at jeg har stillet spørgsmålet: "Jamen alt det der med Adam og Eva og syndfloden og Jesus der kunne gå på vandet, det er da ikke noget som man sådan RIGTIGT tror på, er det vel?
"Det er da bare sådan noget som man siger sådan symbolsk eller sådan - ik'?"
Hver gang fik jeg svaret: "Selvfølgelig er det da noget man tror på. Det har da helt sikkert fundet sted."
Jeg besluttede så selv, at det var sgu ikke noget for mig. En kort overgang har jeg måske overvejet at fejlen lå hos mig selv.
Efterhånden som jeg er snublet over lidt viden her og der, er jeg dog blevet helt overbevist om at mit synspunkt er det rigtige for MIG.
De senere års deltagelse på diverse debatter har givet mig en masse forskellige input, og jeg er nu endnu mere sikker i min sag end nogensinde før.
|
|
|
|
