|
1
registreret Arne Thomsen
436
gæster og
274
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvem var Jesus egentlig??
|
Hej Simon.
Jeg har på fornemmelsen, at vi misforstår hinanden - meget muligt fordi jeg ikke har udtrykt mig klart nok.
At afvise idéen om noget, vi kalder gud, som forklaring på at verden ER, det er, hvad jeg mener, at have opfattet som ateisme - eller i hvert fald dækkende en væsentlig del af denne "isme", og den har jeg ingen problemer med at respektere (måske dog med den lille betænkelighed, at det jo er yderst uklart, hvad vi mennesker fylder i begrebet: Gud, og at det derfor også er uklart, hvad det er, der afvises).
Så når du spø'r, om jeg forstår denne afvisning, så er mit svar: Ja.
Det, jeg så mener at have forstået, er, at nogle ateister går et skridt videre end til blot at afvise idéen, derved at de fremsætter påstanden: Der er ingen gud(er)!
En sådan påstand, mener jeg, kræver et bevis - som jo ingen kan levere - ligesom den modsatte påstand: Der er en (eller flere) gud (eller guder), heller ikke kan bevises.
Jeg ved ikke, om vi er enige eller uenige her, men vil da meget gerne høre det.
Spørgsmålet: Hvordan kan det være, at verden ER? - det spørgsmål kan man skubbe til side, men mon ikke de fleste alligevel på et eller andet tidspunkt i deres liv har søgt et svar.
Og så kan man jo gå til fornuften - forgæves.
Men menneskeheden har jo til alle tider også søgt andre steder, som f.eks. i myter, kunst og eventyr, som vel udspringer af intuition, fornemmelser, meditation - og sikkert en masse andet, som jo alt sammen er blottet for fornuft, men som har andre kvaliteter, enten man så vil anerkende dem eller ej 
Platon menes, så vidt jeg ved, at have haft sådanne oplevelser eller idéer (en idéverden), mytiske figurer, som Abraham og Moses, ligeså, og det samme kan da siges om mytefiguren(?) Jesus - og om Muhammed, hvis faktiske eksistens som menneske vist ikke kan benægtes.
Hvis fornuften kunne levere et svar på spørgsmålet om, at verden ER, ville alt det ikke-fornuftige nok nødvendigvis vige.
Men det kan fornuften jo ikke!
Så hvorfor hovere over myterne, idéerne, fantasierne, når man ikke selv har noget at byde på?
Og hvorfor hovere over mennesker, der synes, de oplever en personlig sandhed, sådan som mystikere og en masse andre mennesker gør?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
