0
registrerede
127
gæster og
125
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: De fornuftige unge har deres egen mening om Je
|
Hej Treram.
Jeg forstår selvfølgelig godt, at du - som overbevist ateist - kæmper mod enhver form for religiøs indoktrinering, og især angriber de mest primitive religiøse forestillinger: Dem der handler om at tro på eksistensen af guder, som ligner mennesker.
Jeg er helt enig med dig i, at indoktrinering er et overgreb mod andre mennesker, et overgreb som i afskyelighed nærmer sig pædofili. Men jeg mener ikke, at religiøs indoktrinering skal erstattes af ateisme. Indoktrinering skal efter min mening erstattes af alsidighed (som naturligvis også skal omfatte ateisme) - og som giver den enkelte den fulde frihed til at danne sig sin egen individuelle holdning.
Som du jo selv peger på, står vi jo stadig med vores forundring over, at vi selv ER - og at verden ER.
Det spørgsmål har alle religioner - også de mest primitive - jo et svar på, nogle forestillinger, som ikke kan bevises, ej heller kan modbevises, men som man kan føle tro på, føle sig overbevist om, at de er sande - eller det modsatte.
Den gud, som Moses ifølge beretningen mødte ved den brændende tornebusk, kan vel ikke siges at høre til de mest primitive forestillinger, for det eneste, guden siger om sig selv, er: Jeg ER.
Her kan man vel så sige, at ateisten kasserer samtlige religiøse svar som værende utroværdige.
Resultatet er så, at ateisten - som den eneste - står totalt uden svar, men til gengæld heller ikke føler sig vildledt af falske svar (som jo kan være bekvemme "åndelige sutteklude").
Her er det jo så, at enhver - ung eller gammel - ateist eller "intuist" - kan komme ud for oplevelser af verdens og egen væren, som ikke kan beskrives med ord, som ikke kan begribes fornuftsmæssigt, men som heller ikke kan afvises, fordi sådanne oplevelser jo ER (når man oplever dem) - og som jo sker til alle tider for mennesker kloden rundt.
Den udpræget nøgterne, der ikke har sådanne oplevelser, kan jo så kalde dem hallucinationer eller lignende, men det har den nøgterne jo ingen mulighed for at vide. Og for den, som oplever sådanne øjeblikke, ER de jo virkelighed
I anti-indoktrineringens "hellige" navn bør den slags vel også accepteres?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|