|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
151
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Til det alvorlige menneske
|
Hej Jan.
Nu er der jo ingen som ved om der er en Gud eller ej. Derfor kan man heller ikke bruge Ham som udgangspunkt for sin tænkning. Abstrakt tænkning kan være udmærket men det kan være lidt svært at forstå for andre. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i det virkelige, daglige liv, én selv og éns forhold til andre. Sandhed betyder at man ser sig selv som man er, men det er yderst vanskeligt fordi vi har så meget medbragt gods at vi altid vurderer det vi ser, enten som godt eller ondt, rigtigt eller forkert eller også giver vi fanden i det hele og gør lige hvad vi har lyst til.
Det ubevidste menneske gør hvad det har lyst til, det bevidste menneske gør hvad det vil (der er pokkers til forskel, men selv ansvarlighed er et valg man foretager).
Selvom vi lever i en social virkelighed og er afhængige af andre mennesker er vi altid, fra fødsel til død, alene. På et tidspunkt må vi, eller livet tvinger os til det, stå til ansvar for os selv.
Utilstrækkeligheden opstår i forhold til andre mennesker fordi vi alle opfatter forskelligt. Utilstrækkeligt er nok et forkert ord. Usselt er bedre. Vi er alle usle og vi kan alle være storslåede, men kan vi erkende vores usselhed såvel som vi kan erkende vores storslåethed uden at blive hverken deprimerede eller indbildske? Hvis vi kan, så er vi nået langt med hensyn til at forstå sandheden.
Verden går videre selvom man forstår sig selv, menneskene handler indbyrdes og opfatter alting på deres egen måde. Integrationen, helheden er ikke i verden, den er i en selv når man forstår sig selv og lever sit liv sekund for sekund.
Alting er energi. Hele universet er en kæmpestor bevægelse som vi kalder energi. Når denne energi fungerer indenfor en struktur, det vi kalder naturlovene, så bliver den til stof.
På samme måde med det enkelte menneske. Vi er en konstant bevægelse og når denne bevægelse fungerer indenfor en struktur, som er tanken, vores viden, vores begrebsverden bliver den stof og derfor en begrænsning. Et godt eksempel er det vi kalder seksualitet. Nogle mennesker med en begrænset opfattelse opfatter seksualitet som kærlighed. Men i og med vi benævner bevægelsen seksualitet, begrænser vi den. Det er den samme bevægelse som gør os i stand til at opfatte skønhed, at blive begejstrede, at leve. Begejstring og seksuallietet er derfor et udtryk for den samme ting men i vores opfattelse og opdeling, begrænser vi den til at være to forskellige ting.
Alle vores ord er en begrænsning af virkeligheden. Ordet frygt f.eks. Man kunne ligesågodt bruge ordet spænding. Når man skal til sit første afdansningsbal f.eks., så er man spændt, men det er den samme følelse som man kunne kalde frygt.
Man behøver at være uendelig følsom hvis man går sådan ind i sig selv fordi omverdenen, andre mennesker, vil snart drukne ens forståelse med de begreber som de selv betjener sig af som udtryk for deres egen rå personlighed og så forsvinder den fine erkendelse og bliver rå og plump.
Derfor er det vi tænker og gør vigtigt for det er et udtryk for denne oprindelige bevægelse og derfor skaber vi med vore tanker og vore handlinger, selv, den virkelighed vi lever i.
Vi skaber vores eget billede af os selv og vi skaber andres bille af os.
Vores opfattelse af os selv er et samspil med omverdenen, med de forhold vi skaber til andre gennem vores handlinger. Andres opfattelse slår igennem og bliver en del af vores opfattelse af os selv.
Hvis vores tanke og begrebsverden er primitiv kommer vores oprindelige energi til udtryk på denne måde. Derfor er det godt hvis vi udvikler os åndeligt og intellektuelt, således at det vi er kan komme til udtryk i samfundet på en ’’højere’’ måde. Men uanset om vi er primitive eller åndelige i vores opfattelse så er det et udtryk for begrænsning af energien.
Udgangspunktet for at forstå sig selv er altid ens eget liv. Og det er i virkeligheden dets skønhed. Man kan sagtens møde en fattig mand, en bums, som intet ejer men som til gengæld er vis, mens man ligeledes kan møde et mennesker som er rigt og succesfuldt, men alligevel er dumt som et bræt.
Hvad er så denne energi, når den ikke er begrænset af vores opfattelse? Venter du på at jeg skal svare dig på hvad der er din virkelighed?
Kun Gud har liv i sig selv. Han giver liv til os alle og vi har liv i forbindelse med omverdenen, andre mennesker og naturen.
Når jeg sidder her i min lejlighed, så sætter jeg noget musik på, som jeg holder af og så lader jeg fantasien råde og tankerne komme. Men når jeg går ud blandt andre så undlader jeg at handle medmindre jeg føler det nødvendigt. Lige nu er der en bevægelse i min krop, som bevæger sig op i mit sind, men hverken min krop eller mit sind sprænges. Der skal meget til for at ødelægge treoghalvtres års lidelse. 
Et spændende liv for en grøntsag.
(Den var til HansKrist, den dejlige vulgære dreng)
|
|
|
|
