0
registrerede
258
gæster og
263
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: SLIP RELIGIONEN FRI
|
Sandt demokrati, som kan sammenlignes med det fuldstændige anarki, kræver at det enkelte menneske er frit, modent, voksent og ansvarligt.
Denne intelligens ville skabe det fuldkomne samfund hvor alle, i fælleskab, skabte de demokratiske regler man levede efter og overholdt dem, i respekten for og forståelsen af éns egne behov og respekt for den andens behov som selvfølgelig er de samme som éns egne.
I et sådant samfund af intelligente mennesker, ville der ikke være behov for et militær eller politi og de regler man havde valgt at leve efter ville blive respekteret af den enkelte.
Ikke af nogen anden grund end den sande ære, man ville føle overfor sig selv. Det er så et spørgsmål, om man kunne føle en sådan ære, uden at have en religiøs dimension som er uden ord.
I gamle dage, satte man en ære i at et ord var et ord, både overfor sig selv, men også overfor den sociale virkelighed man levede i, dvs. andre mennesker.
Man behøver ikke at have ære overfor Gud, man kan have ære overfor hinanden. Man kan sætte en ære i at være i overensstemmelse med sig selv fordi man selv ønsker det uden tanke om belønning eller straf.
Spørgsmålet er om ikke dette, at sætte en ære i, at være i overensstemmelse med sig selv og handle udfra dette, om ikke det er den religiøse dimension?
Men ellers er det rigtigt, at stereotypien, trygheden, ensretningen har de bedste betingelser for at overleve.
For mig betyder livets indhold imidlertid mere end dets form.
Og det er der jeg skelner mellem at leve og at overleve. Nogle gange fuldbyrdes ens liv ikke ved blot at søge overlevelse. Nogle gange må man være villig til at dø for det man elsker og står for. Blot for at være i overensstemmelse med sig selv.
|
|
|
|