|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Om tid og arnested.
|
Kære Ole Bjørn
Tak for ordene. Jo, jeg nyder da solen herude på landet 
Gud er for mig ikke en religion i den forstand, som du synes at operere med religionerne, så når jeg taler om min tro - en Guds-Ånds-dimension i tilværelsen - forstår jeg det i første omgang som livets vertikalitet, og det er netop her, at en kosmisk religion (din påstand) eller for den sags skyld kosmiske forundringer (Arne Thomsen og Kræn-P) ikke kan stå alene i dets kosmiske/universelle form. Der er naturligvis ikke tale om, at vi, hvad enten vi er troende, agnostikere, søgende eller ateister ikke kan stå i et beundringsfyldt og nysgerrigt forhold til universet. Det er jeg fuldt ud enig i, at vi gør - ikke dagen lang men derimod i intense øjeblikke eller gennem længere dvalen (eller studeren).
Men det, der virkelig vedkommer os, eksisterer ikke derude i universet men er så at sige at betragte i dets organiske form. Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på Johannes' prolog om Ordet, der blev kød og blod. Ordet der træder ned fra det universelle plan for at blive til et menneske blandt andre mennesker midt i denne verden.
Befrielsesteologen, Leonardo Boff, skriver bl.a.: ”Theologians do not live in the clouds”. Den smilede jeg selv lidt ad. Teologien beskæftiger sig netop ikke kun med spidsfindige tankemodeller men også med livet i alle dets former. Her forstår Boff kristologien som det at engagere sig i menneskers sociale, politiske og økonomiske undertrykkelse.
Ligesom videnskaben ikke rummer alt, gør teologien det heller ikke, men et sted kan de måske mødes, endsige gå i dialog. Men det er så en anden diskussion.
Mvh
Anne
|
|
|
|
