|
2
registrerede Arne Thomsen, Hanskrist
2676
gæster og
306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kirie eleison
|
Hej RoseMarie, her kommer så et forsøg på at skrive min ”trosbekendelse”: Helt centralt for mig er Verdens Væren, som ikke for mig er en selvfølge, men tværtimod er et ufatteligt mirakel! Det er for mig så vidunderligt, at jeg ikke kan andet end at elske det – det bedste jeg kan.
Men som jeg opfatter/oplever verden, er den ikke en "menneskets ønskedrøm". Det gør - for mig - ikke miraklet mindre vidunderligt.
Vi ved ikke, hvordan det er gået til, at verden eksisterer. Det nærmeste vi er kommet det, er teorien om Big Bang, men hvad det var, der ”bangede”, aner vi intet om.
Som sufien Jalal al-Din Rumi skrev for flere hundrede år siden:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel. Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. Dét har jo ikke ændret sig siden
At vi mennesker ikke lever i verdens centrum, men snarere i noget nær en afkrog af universet, har astrofysikerne længe vidst, ligesom de også ved at ”vores” stjerne, Solen, brænder ud om nogle milliarder år, når den har opbrugt sit lager af brint, som den atomfusionerer til Helium, hvorved Solens lys og energi opstår.
Alt dette magtede kristendommen ikke at erkende. Kærligheden i Verdens Væren blev alene rettet mod os mennesker, og denne planet med dens stjerne, Solen, blev opfattet som verdens centrum.
Og når Johannes Evangeliets kapitel 3 indeholder ordene:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Er det jo tydeligt, at verden hurtigt ignoreres til fordel for: os selv – os mennesker.
Når vi mennesker ser ud i verden, er det jo tydeligt, at vi ikke rigtig kan få øje på andet end: os selv.
Kristendommen bragte kærligheden til os mennesker – og os imellem. Vidunderligt! Desværre gik kærligheden til verden tabt.
Verden er, som den er, men den er et vidunder – at elske efter evne. Og når det inden i mig siger Kirie eleison, så ved jeg jo godt, at det alene er mig selv, jeg tænker på 
Arne Spændt på din kommentar, og på hvad du vil fortælle om din tro
|
|
|
|