|
0
registrerede
159
gæster og
290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Den religiøse spirituelle dimension
|
Jeg har forgæves søgt på internettet efter forklaringer af de to ovenfor viste citater om "det sjælelige menneske" og om "det åndelige menneske".
Er der virkelig slet ingen, der kan gøre de to citater klart forståelige?
Mit umiddelbare indtryk er, at "de sjælelige" (hvordan det udtryk så skal forstås) gøres til idioter, mens "de åndelige" (heller ikke nærmere afklaret) gøres ansvarsfri.
Kan kristne mennesker virkelig acceptere sådanne vilkår?
Arne 
"Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker." – 1. Korintherbrev 2:14-16
Jeg har forgæves søgt på internettet efter forklaringer af de to ovenfor viste citater om "det sjælelige menneske" og om "det åndelige menneske".
Er der virkelig slet ingen, der kan gøre de to citater klart forståelige?
Jeg har talt en del med Copilot.
Så her kommer et lille udsnit på svar fra samme, her gengivet og redigeret af mig, som måske giver svar på dit spørgsmål.
*
Paulus’ intention i teksten er ikke at gøre "de sjælelige" til idioter, men at beskrive en forskel i, hvordan mennesker forholder sig til Guds visdom.
Når Paulus taler om det "sjælelige menneske," mener han dem, der udelukkende stoler på menneskelig logik og sansning, uden at være åbne for det, Helligånden kan åbenbare. Han siger ikke, at disse mennesker er dumme eller værdiløse, men at de mangler det åndelige perspektiv, som kun kan gives ved Helligånden.
Når Paulus siger, at "det åndelige menneske bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen," mener han ikke, at åndelige mennesker ikke kan stilles til ansvar. Han understreger, at åndelig indsigt ikke nødvendigvis kan forstås eller vurderes af dem, der kun tænker ud fra menneskelig logik.
Det betyder dog ikke, at åndelige mennesker har frit lejde til at gøre, hvad de vil; de er stadig kaldet til ansvar over for Gud og det fællesskab, de er en del af.
*
Skriftstedet fra Paulus’ første brev til korintherne udfordrer os til at tænke over forskellen mellem det sjælelige og det åndelige menneske.
Paulus beskriver det sjælelige menneske som én, der ikke har modtaget Helligånden og derfor ser Guds visdom som dårskab – noget uforståeligt og fremmedartet.
Det åndelige menneske, derimod, har adgang til "Kristi tanker" og kan dermed forstå og dømme verden med en visdom, der er givet af Gud selv.
Paulus bruger dette som en opmuntring og en vejledning til menigheden i Korinth.
Deres opgave er at leve i overensstemmelse med Åndens vejledning og undgå at falde tilbage til en livsførelse præget af menneskelig visdom alene.
Selvom Paulus skrev disse ord til korintherne for næsten 2000 år siden, er budskabet stadig aktuelt.
Vi lever også i en verden præget af menneskelig logik og selvstændige ambitioner, hvor det ofte kan virke som dårskab at følge en åndelig vej.
Paulus' ord minder os om, at Guds visdom ikke altid giver mening for det sjælelige menneske, men at vi som troende har fået Helligåndens vejledning, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden.
Han opfordrer os til at søge dybere indsigt og lade Kristi tanker forme vores beslutninger og liv. På den måde kan vi både forstå og leve ud fra en visdom, der overskrider den menneskelige.
.
|
|
|
|
