|
0
registrerede
888
gæster og
2172
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: At være religiøs
|
,,Ja, man skal slet ikke bruge Gud til noget.,,
Tanken er vel, at det er Gud - Helligånden der bruger ,,os,, - ellers giver det at iklæde sig Kristus vel ingen mening.
*
Nå, men det religiøse er en tilgang til det levede liv, og begrebet Gud forstås i bibelen som Ånd.
Paulus der kun ville vide af den opstandne Kristus skrev:
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
Altså -
Paulus - mennesket kan erfare Guds Ånd, som også skulle være en garanti for Kristus opstandelse.
Kristus er enden på loven.
,,For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror.,,
Og Abraham er ,,vor,, stamfar
For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro... Han er fader til os alle (Romerbrevet 4.)
… så jeg antager, at Abraham har haft Guds Ånd. I allefald adlød han Guds befalinger, ifølge skriften.
Min tanke er så, om der er forskel på at høre Guds stemme/Ånd og så at há Guds Ånd, der gives i den kristne dåb -
… samt - kan denne Guds hellige Ånd trods kristen dåb forsvinde, eller ,,ligger den blot i dvale,, hvis man har en ukristelig adfærd = hvis man ikke er retfærdig?
… for uanset hvad er mennesket vel stadig bibelsk skabt i Guds billede, og har dermed Ånden-
... ellers mener jeg at, det religiøse er en tilgang til det levede liv, hvor taknemmeligheden åbner for netop retfærdigheden.
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
Så Guds nåde er bibelsk ufortjent, da vi alle er syndere, dog sætter jeg ? ved retfærdigheden - at adlyde Gud som Abraham gjorde, da han ville ofre sin søn, men ok samme tanke vel vedrørende Jesu - Guds søns korsfæstelse.
Nå, tankerne løber  ... God dag
.
|
|
|
|
