|
0
registrerede
707
gæster og
133
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro
|
Hej Arne
- interessant link du fandt der og jeg har læst det hele med stor interesse.
Kort så er jeg vild med den Hinduistiske opfattelse af Jesus.
Men den Buddhistiske er simpelthen noget værre vrøvl. Uvidenskabeligt, men dog i overensstemmelse med den folke nyreligiøsitet der opstod i 60 -erne og som stadig lever i bedste velgående.
Arne
Hej Hanskrist.
Jeg er jo klar over, at dét, der især generer dig ved min "religion", er min oplevelse af Jesus - via en Ikon - som den, der bringer den helt dybe kærlighed, samtidig med at jeg ikke hverken tilslutter mig eller afviser hele "dogmesættet" i kristendommen.
Nej din Kristus Ikon oplevelse som du lige har beskrevet i et indlæg, her svarede jeg dig, der ikke er noget der skurrer i mine ører.
Det er dine dogmatiske agnostiske påstande (i efterfølgende citationsboks) som du ikke kan blande Jesus Kristus ind i, et Kristus Ikon og den ortodokse kristendom ind i:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET og fromhedsliv er ikke dogmatisk, men selv om det ikke er dogmatisk så har det dog et nogenlunde vel defineret "positivt essentielt indhold" vi ikke kan modsige som du gør med dine dogmatiske agnostiske påstande i citationsboksen ovenfor.
Noget er essentielt og dette det essentielle angriber du og modsiger du tager du klart afstand fra (se citationsboksen ovenfor).
Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET har et HJERTE - et essentielt positivt indhold som hvis man tager afstand herfra man også tager afstand fra historiske Jesus Kristus - hvad han bragte i spil i verden som kendetegner kristendommens essentielle væsen.
Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET er at vi møder Gud i Jesus Kristus som nærværende virkelighed gennem Guds Ånd eller Helligånden.
I Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem Helligånden og Gud er ikke længere for os en fjern og ukendt Gud.
Og BØNNEN der for alle kristne spiller en helt central rolle er vores SØN'FADER JEG'DU virkelighed med Gud gennem Ånden - Helligånden.
Dette ovenfor er ikke dogmatisk men er den ESSENS der er kristendommens HJERTE - som vi ikke kan modsige og afvise og frasige os uden at vi dermed afviser den historiske Jesus Kristus (og afviser Kristus Ikoner og den ortodokse kristendom).
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
|
|
|
|
