|
0
registrerede
28
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro
|
Hej Arne
Arne:
jeg oplever kærligheden fra Kristus og det vidunderlige i Verdens Væren - oplevelser jeg umuligt kan afvise - og som viser mig min vej i livet: Kærlighed til alt værende heart
Vi står så to vidt forskellige steder - begge trofaste mod det oplevede.
Kan det ikke være ok?
"jeg oplever kærligheden fra Kristus og det vidunderlige i Verdens Væren - oplevelser jeg umuligt kan afvise - og som viser mig min vej i livet: Kærlighed til alt værende heart"
I hvad du skriver ovenfor her - er der ikke noget der "skurrer" i mine ører.
Men det er en lang række agnostiske påstande (1)* du har fremført i ret mange år - der efter min mening umuligt kan sættes sammen med din Kristus Ikon oplevelse.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
(1)*:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud. |
|
|
|
