Taoismen som religion kan siges at være den eneste oprindelige religion, der er opstået i Kina.

Taoismen som livsanskuelse hviler på en forståelse af universet. Centralt i taoismen står begrebet tao (der er transskription af det kinesiske tegn 道, der kan oversættes med "vejen"). Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden – den tilstand, hvor de to dualistiske kvaliteter yin og yang er i dynamisk harmonisk bevægelse.
Taoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden; at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den. Dette konkretiseres i princippet om wu wei, opnåelse gennem ikke-handlen. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje i mod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.