|
0
registrerede
53
gæster og
221
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Min ”religion”
|
Gerth:
Moses var ikke en ægte israelit, Jesus ikke en rigtig jøde og jeg er heller ikke kristen - ikke engang religion!
"Jesus ikke en rigtig jøde"
Sjovt du lige hævder dette Gerth
Personligt bliver jeg så irriteret over at høre fagfolk bevidstløst gentage og pointere at Jesus er jøde og sørme kun forholdt sig til og talte til og var engageret i forhold til alene den jødiske religiøse kulturkreds.
Jesus var heterodoks jøde og bestemt ikke ortodoks jøde. Og Jesus tilhørte uden tvivl den tids døbebevægelser og jødiske gnostiske bevægelser.
At Jesus ikke har forholdt sig til hedninger vil være umuligt og utænkeligt, og at han ikke har inkluderet hedningerne i både sine HEL'bredelser og Gudsriges komme her og nu gennem dåb, renselse og opstandelse gennem Guds Ånds Virke er ligeledes utænkeligt.
Så at sige Jesus er jøde og tro man heri har en vældig pointe deri går teologiske fagfolk forkert i byen og vildleder os.
Jesus er heterodoks jøde og bestemt ikke ortodoks jøde.
Hvad Jesus igangsætter eller iværksætter har han ikke ønsket kontrol over, men betragtet som Guds Værk og underfulde gerninger gennem Guds Vilje og Ånds ledelse med alle folk, nøjagtig som Paulus gør det (igen igen igen et sted hvor Jesus og Paulus er på linje med hinanden) - nemlig gør det essentielle til at det er igennem Guds Værk og underfulde gerninger og virkekraft at Jesus er Kristus Messias og med ham og ved ham Gudsriget gør sig gældende.
Ufatteligt mange hedninger både i Galilæa og Nazareth hvor Jesus havde sit egentlige virke, men også fra Judæa og Jerusalem mere sydpå, havde et nært og fortroligt forhold til jødedommen og det vil være utænkeligt at Jesus ikke har gået ind i disse folk med træsko på som vi siger.
Jesus var ikke kristen men jøde siger alle fagfolk - og de mener de har sagt noget vældigt klogt, hvilket jeg som sagt/skrevet og redegjort for ovenfor bestemt ikke er enige med vor tids fagfolk i.
Jesus var kristen i den forstand at de første kristne, ikke bare jødekristne men sørme også hedningerkristne tilsluttede sig den monoteistiske jødiske gudsforståelse og gudsopfattelse, men monoteistiske heterodokse jødiske gudsforståelse og gudsopfattelse.
Så at sige Jesus ikke er kristen er noget vrøvl for vi de kristne har mødt Gud i Jesus Kristus. Eller rettere sagt vi kristne er ikke så forskellige fra Jesus Kristus at vi kan tillade os at sige Jesus ikke var kristen. Men ok betegnelsen og benævnelsen kristen indfinder sig nok først efter Jesus død. Men igen, husk Jesus ikke ønskede kontrol over hvad han igangsatte og iværksatte, for ja som Paulus, så opfattede også Jesus dette som Guds Suveræne Værk med folk gennem Guds Kærlighed Ånd og Vilje med mennesker.
Paul Tillich formulerer det som følger her:
it is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him jeg Christ, but that it is the Spiritual-Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith. This can be done in seemingly orthodox terms, as in Pietism, or in humanist terms, as in theological liberalism. Both distort or disregard the Christian message that it is Jesus as the Christ in whom the New Being has appeared. And they contradict Paul's Spirit-Christology, which emphasizes that "the Lord is the Spirit" and that we do not "know" him according to his historical existence (flesh) longer, but only as the Spirit who is alive and present. This saves Christianity from the danger of a heteronomous subjection to an individual. The Christ is Spirit and not law.
Jesus var heterodoks jøde og som sagt en del af døberbevægelserne og den tids jødiske gnostiske bevægelser. Så igen de klare gnostiske karaktertræk vi finder hos Paulus har ej heller været fremmed for Jesus.
Bemærk der ikke helt er tale om den gnosticisme vi hører om senere som Irenæus taler imod som kætteri, gnosticismen er ikke så entydigt et begreb som det igennem Irenæus er blevet gjort til.
Alt dette gælder eller burde også gælde vi kristne idag 2000 år senere i en eller anden form - fordi tiden aldrig vil kunne løbe fra disse religiøse spirituelle "bevægelser" og retninger.
Om Guds Rigets Frembrud er så apokalyptisk som vi i dag gerne vil gøre det til i forhold til Jesus og Paulus stiller jeg mig tvivlende op overfor. Efter min mening ser vi lidt for firkantet dogmatisk på de spørgsmål. Der er nok mere tale om en usynlig og udramatisk mere fredelig surdejs gæringsproces over tid mere end de apokalyptiske forestillinger vi finder i Johannes Åbenbaring kan gøres gældende for Jesus og Paulus vedkommende.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Mine måske nok til tider ret vovede hypotetiske antagelser ovenfor er jo nok ikke de endegyldige uimodståelige uomtvistelige sandheder om hvordan vi skal placere og forstå Jesus og Paulus og de første kristne. Men jeg mener at have en vigtig pointe.
|
|
|
|
