|
0
registrerede
58
gæster og
36
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Snyder religionerne?
|
Snyder religionerne?
Et frækt spørgsmål kan man sige, men på den anden side er det vel netop dét, de fleste religioner påstår – om alle andre religioner end dem selv – og med grusomme konsekvenser. Tænk bare på korstogene og 30-årskrigen – og der er desværre frygtelig meget mere ”i den skuffe”.
Historisk
Lige siden Neanderthalerne blev fordrevet af os nutidsmennesker (Homo sapiens), i Europa og Asien for ca. 40.000 år siden, kender vi til, at der har været dyrket religion – mest sandsynligt foregik det også endnu tidligere – og jo også hos folkeslag i Nord- og Sydamerika.
Den gang var det shamanismen, der forekom nærmest globalt – nok forstået sådan, at den vel opstod nærmest ”af sig selv” (dog kun mit gæt) rundt om på kloden, hvor ét egnet menneske i en menneskegruppe, shamanen, mentes at kunne opnå kontakt fra ”denne verden” til ”åndeverdenen” og til ”de dødes verden” og derved kunne vejlede gruppen – stammen – på forskellig vis.
Senere dominerede så en generelt accepteret ”gudeverden” med en øverste gud blandt mange andre guder og gudinder, som vi kender det fra den græske oldtid (Zeus), romertiden (Jupiter) og her i de nordiske lande (Odin), men også fra hinduismens (Brahma) talrige guder, hvor der tillige var tro på genfødsler og et kastevæsen.
”Sidste skud på stammen” er vel så én-guds-religionerne: Jødedommen, kristendommen og islam (og hvor det jo i kristendommen er en treenig gud).
Glemmes skal jo heller ikke buddhismen, der er uden en gud, men som gennem talrige genfødsler (hvoraf nogle f.eks. kunne være som en hund) og ved meditation fører frem til det totalt ufattelige: Nirvana.
De forskellige religioner deler sig ofte i flere forskellige varianter, som ofte er fjendtligt indstillede overfor hinanden (Ortodoks/katolsk/luthersk kristendom - sunni/shia islam).
Og der er – og har jo været – mange flere religioner rundt om på kloden, end jeg her får nævnt.
Modstridende
Siden de næsten alle er modstridende (med få undtagelser, som sufismen – og måske daoismen) kan de jo ikke alle være sandheden, og mistanke om, at meget er ”prædikanters lokkemad”: Evigt liv i himlen, syndsforladelse via afladsbrev og meget, meget mere, kan da også se mistænkeligt ud, vil jeg mene.
Det er alt dét, der for mig rejser spørgsmålet: Snyder religionerne os?
Menneskecentreret
Næsten alle religionerne gør os mennesker til universets centrum – med udsigt til evigt liv.
Men ifølge astrofysikken er denne klode, jorden, denne planet, som cirkler om denne stjerne, solen (med begrænset levetid), i denne galakse, mælkevejen, bestemt ikke verdens centrum.
Dét får mig til at se næsten alle religioner som præget af menneskelig selvoptagethed – og ignorerende universet, som vi jo er en næsten forsvindende lille del af og i øvrigt kun har været en meget kort del af universets tid.
Og hvorfor skulle vi mennesker – i modsætning til alt andet levende – have evigt liv?
Er det mon alt den slags, der er årsag til, at tilslutningen i Danmark til den danske folkekirke er i kraftigt fald – og nærmer sig mindre end 50 %?
Måske tager jeg fejl – og under alle omstændigheder skal menneskers tro – efter min mening – respekteres, ligesom det skal være tilladt at tvivle.
Kvaliteter
Der er jo også, mener jeg, helt bestemt kvaliteter at finde i de eksisterede religioner, såsom Guds kærlighed til mennesker at give videre til medmennesker i kristendommen, ydmygheden overfor det guddommelige i islam, veje til sindets gode udvikling i buddhismen og respekten for naturens harmoniske udvikling i daoismen.
Og – i hvert fald i kristendommen – er der jo også muligheden: at bede til Gud, ligesom mage ritualer nok godt kan gavne sindet.
Miraklet
Dét, jeg synes, der ignoreres, er hvad sufismens Jalal al-Din Rumi pegede på:
Verdens væren er sandhedens mirakel.
At verden er værende, det lægger vi ikke mærke til, det opfatter vi som en selvfølge.
Men det er det jo ikke! Det er et vidunderligt og ufatteligt mirakel!
Kan nogen benægte dét?
Hvordan er det gået til, at verden ER?
Det finder vi aldrig ud af – tror jeg.
For der er nok ingen tvivl om, at dette ligger totalt udenfor videnskabens rækkevidde.
Så vi har kun det religiøse dogme: Gud skabte verden, at holde os til – og det siger mig reelt intet.
Det gør derimod Rumis ord om: Sandhedens mirakel.
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Vi kunne jo søge at forestille os det modsatte af verdens væren, at verden ikke er.
Prøv det! Og det viser sig meget hurtigt, at det er svimlende umuligt!
Verdens væren er meget mere dybt fantastisk, end vi evner at forestille os.
Og jo mere umuligt det er, jo mere fantastisk – og ja, jo mere vidunderligt! Skulle jeg være alene om den oplevelse, det tror jeg ikke.
Og vi mennesker, vi er en del af miraklet, vidunderet – om end en meget, meget lille, grænsende til ubetydelig del – men dog en del!
Jeg blev begejstret første gang, det gik op for mig – og jeg er det stadig 😊
Alt dette er jo ikke noget, der kræver de store åndsevner, at indse.
Det er da tilgængeligt for enhver.
Verden – og skæbnen – er ikke lige som på vores ønskeseddel – men den ER.
Det fører mig til at elske den – så meget og så godt jeg kan – så længe jeg kan 😉
Enkelt og ligetil – mening i tilværelsen – og spilder ikke værdifuld tid på spekulationer.
Ikke missionær
Jeg er ikke missionær, men jeg glæder mig over at kunne ytre mig her på Trosfrihed.dk, og jeg kan ikke lade være at tænke:
Hvis vi alle var opmærksomme på det ufattelige, vidunderlige mirakel: Verdens væren, som vi jo selv er en lille bitte del af, ville vi da ikke alle elske miraklet – med indsigt og omsorg – alle vore medmennesker – uanset hvor godt eller galt det går dem – og også selve denne skønne klode, vi – og andet skønt lever på – med alt, der er på den.
Elske – mens vi kan det – i stedet for at spilde tiden på håbløse religiøse spekulationer?
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
