|
0
registrerede
27
gæster og
189
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Vor Far i himlene
|
HansKrist:
Paulus CHOK erkendelse var at de jødiske skrifter vrøvler om Messias da han erkender at Gud sgu var i ham forbryderen der blev pælfæstet på en losseplads. Og for at få tingene til at passe begynder han at læse de jødiske skrifter som fanden læser Bibelen (ville ihvertfald jøderne sige og Esajas eksperter også).
Tikka:
Det har jeg aldrig hørt før.
Det må du forklare, også hvorfra du har det,
Jeg har underbygget det ud fra Bart D Ehrman's Kristendommens Triumf.
Nu møder jeg hos Mogens Müller's bog "Evangelierne":
side 59:
Jesus er ikke Kristus, fordi han passer til et forudgivet signalement af “den salvede”, som man kan genkende ham ud fra. Det er lige omvendt tale om, at hvem “den salvede” er, som profeterne forkyndte forud, bliver klart, da Jesus træder frem. Det er med andre ord Jesus som selve profetiens opfyldelse, forfatteren til Markusevangeliet og siden de andre evangelige forfattere beretter om.
Det er heri at den jødiske skriftro Saulus først forfølger de første Jesus tilhængere da Messias jo absolut ikke ifølge Skrifterne bliver beskrevet som den kriminelle forbryder pælfæstet på en losseplads. Jesus passer ikke til de jødiske skrifters signalement af Messias.
Derfor er CHOK ERKENDELSEN for Paulus også at dog til trods her var Gud og ja Messias.
Jesus er jo selve profetiens opfyldelse er Paulus CHOK ERKENDELSE (uanset om han overhovedet ikke stemmer med det signalement de jødiske skrifter har om Messias).
Først da Paulus forstår at Jesus tilhængerne allerede lever i profetiens opfyldelse (forjættelsens tid) erkender han at Jesus er Kristus og stadig er iblandt os, er nærværende og virkende, for i ham - med ham og ved ham - at Gudsriget kan bryde igennem.
-0-0-0-
-0-0-0-
-0-0-0-
Andre godbidder fra Mogens Müller's bog Evangelierne fra 2021:
side 13: Hos Paulus står navneordet “evangelium” for selve budskabet om frelse, ikke for et skrift.
side: 26: Liberalteologien så evangelierne som kilder, der kunne tjene til at kortlægge den tro på Gud, som den historiske Jesus havde haft. For det var i Jesus’ særlige gudsbevidsthed, liberalteologien så gennembrudspunktet for den tro på Gud som Faderen, som han bragte verden. Den var ifølge denne teologi selve kristendommens væsen.
side 30: Gustav Volkmar (1809 - 1893), der i et arbejde om Markusevangeliet fra 1876 fremsatte det synspunkt, at Paulus havde stået fadder til dets teologi: “indholdet af fortællingerne skal gennemgående opfattes som en sindbilledlig fremstilling af den paulinske lære og, hvor meget overleveringsstof der end måtte være indvævet i det, forstås som et sindbillede på Paulus’ teologi”. Der skulle gå mere end hundrede år, før den tanke for alvor blev taget op igen. I samtiden blev den forbigået i tavshed som for fanatisk.
side 55:
Det er netop Jesus’ fysiske fravær, der er drivkraften bag denne forfatters værk (Markusevangeliet). For dets fortælling har sin “forsættelse” i den menighed, der forsamles i den opstandnes navn. Således kan Paulus også flere gange i sine breve tale om menigheden som Kristus’ legeme, dvs. legemliggørelsens af hans forsatte nærvær i denne verden. (min tilføjelse er også at dette er præcist hvad opstandelsesbegivenheden Kristus betyder og hvordan opstandelsen skal forstås at i kraft af Gud er Kristus en nærværende realitet vi er omfattet af, inkluderet i, vores væren i Kristus).
|
|
|
|
