|
0
registrerede
2645
gæster og
325
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Min ”religion”
|
Hej Tikka.
Det er svært for mig at følge din logik, hvor du gør min fornemmelse til en viden om en virkelighed, som min hjerne "fabrikerer".
For mig er det snarere en oplevelse, der intuitivt giver mig en fornemmelse af en totalt ufattelig virkelighed: Sandhedens Mirakel (som Rumi fandt ud af at udtrykke det for ca. 900 år siden).
Og hvis jeg kunne forstå min intuition, ville "magien" nok forsvinde, skriver du.
Det kan jeg nok give dig ret i, men det ville jo kræve, at jeg kunne forstå verdens væren - og det er der vist ingen, der kan - medmindre de tyer til religionernes ubegrundede dogme-verden 
Så jeg forbliver nok i "magien": Sandhedens Mirakel 
Du skriver nu - vist for første gang helt tydeligt:
I mit univers findes der ingen gud eller guds ånd/ Helligånd som en virkelighed - og derfor er der ikke noget som er guddommeligt ...
... og mirakler hører vel ind under guds domæne, men korrekt livet kan give mennesket tanker om, hvorfor vi er her, grundet hvor hjerne, og denne hjerne kan både skabe gud og dennes ånd, som opleves forskelligt af menneskene.
Vi oplever intet ens.
Oplevelsen er vor egen, som vi selv sætter ord på, hvad nogle evner bedre end andre.
Her kan jeg følge dig et langt stykke ad vejen, for i min verden er der heller ikke "en gud eller guds ånd/ Helligånd".
Sådanne begreber opfatter jeg som primitive i forhold til den for mig totalt ubeskrivelige og ufattelige sandhed.
Men jeg synes du efterlader et ubesvaret spørgsmål:
Hvad findes der i "dit univers"?
Så dybt som du har tænkt over tingene, tror jeg ikke, det alene er tomhed.
Men jeg ved jo - af egen erfaring - hvor svært det kan være at komme til klarhed.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
