|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket i verden
|
Hej Tikka.
Du skriver til mig:
Du er jo lidt svær at tale med, når dine ord dækker andet, end det som er gængs, og du samtidig både forkaster gængs opfattelse af den kristne gud, Jesus, ordet mirakel og hvad der er muligt for et menneske under pres.
Jeg kan jo ikke andet end at udtrykke mig så ærligt, som det er mig muligt, og er der uklarhed, håber jeg, vi kan hjæles ad med opklaring.
Og du skriver:
Livet er er jo en kendsgerning grundet vor bevidsthed, og derfor vi ikke lever i evigheden, da vort liv mest består af levet liv i fortiden og fremtiden i nuet.
For mig er det fundamentale ikke "livet" men "verden", og den opfatter jeg som totalt uafhængig af vi menneskers bevidsthed - og iøvrigt totalt ufattelig.
Jeg er i øvrigt ret forbeholden overfor begrebet bevidsthed - først og fremmest, fordi det for mig er uklart, men også fordi det kan lokke til at glemme det ikke bevidste - det ubevidste eller det underbevidste, som jeg mener i høj grad styrer os.
Om Jesus skriver du:
Han var vel et menneske hvis bevidsthed fik ham til at tro, han var guds søn, som havde levet før, og jeg kan af egen erfaring skrive under på, at tro kan ”flytte bjerge” og hvis ikke man kan klare presset er troen ikke noget man vil dø for, og det er jo dét den kristne tro lægger op til.
Du kan læse det i bibelen. De første kristen gik i døden for deres tro, fordi Gud skal sættes højere end alt andet.
Jeg har ikke et klart billede af Jesus. Hvad er kun fortælling og hvad er sandt? Jeg kan kun støtte mig til min egen oplevelse af Jesus Kristus som en kærlig kraft - og jeg behøver egentlig ikke at vide mere.
Hvad forskellige mennesker har skrevet, og som er samlet i Bibelen, tror jeg ikke er den fuldkomne sandhed.
Du skriver til sidst:
Den kristne gud kan ikke elske, når han kun findes i menneskets bevidsthed, men ellers er den kristne gud menneskenes gud, som de skal tilbede i ånd og sandhed – gud vil tilbedes … og det er forklaringen på der ikke fokuseres på ”verden”, da en sten og andet ikke kan tilbede gud, og dennes guds ånd ej heller er i naturen, selv om livet tilskrives som guds skaberværk, men man kan jo definere begrebet gud = liv/livets skaber og så kan man tilbede naturen - som vi selv er en del af - som var den af gud, se, og så kan livet kaldes guddommeligt, men har ikke noget med kristendom at gøre.
Jeg er langt hen ad vejen enig med dig i din hårde dom over kristendommens dogmer, men jeg kan ikke - uanset al slags logik - benægte en kærlighed, som vist ikke findes i andre religioner.
Jeg tænker på sådan noget som beretningen om den barmhjertige samaritaner, bjergprædikenens saligprisninger og kvinden, der ikke blev stenet - og så har jeg jo mine egne oplevelser foran Kristus Ikonen.
Jeg fornemmer, at det vr den samme kærlighed, jeg mødte, da jeg første gang oplevede det ufattelige og ubeskrivelige: Verden er ikke en selvfølge. Verden er et mirakel.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
