|
1
registreret
(1 usynlig),
24
gæster og
210
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket i verden
|
Hej Tikka.
Dit skarpsyn imponerer mig - og inspirerer mig 
Du efterlyser - hvis jeg forstår dig ret - en beskrivelse af, hvordan min oplevelse af det guddommelige fører til ydmyghed og kærlighed, samt hvordan det viser sig.
Og du tlføjer:
Jeg tænker jo man ikke er bevidst om egen kærlighed og ydmyghed hvis det er en del af ens personlighed, for ellers er bevidstheden vel en medspiller hvor et selvisk motiv er drivkraft … i øvrigt afspejler forståelsen af hvad kærlighed og ydmyghed er vel den kultur man er rundet af og for vores vedkommende den kristne påvirkning og biblens fortællinger om dette …
Jeg bilder mig ikke ind at kunne forstå og forklare årsagssammenhængen mellem oplevelsen af det guddommelige og så de to følelser: ydmyghed og kærlighed.
Følelser er jo noget, der kommer og går, og som vi jo ikke selv er herre over.
Men det er vist ikke usædvanligt, at når man oplever, at noget er vidunderligt - her "Sandhedens mirakel - Den værende verden" - så vil man have svært ved at undgå at elske det.
Og når man samtidig oplever hvor ufattelig stort, det er - og hvor lille man selv er - så er ydmygheden vel nærmest uundgåelig.
Så det er - som jeg ser det - ikke noget, ens personlighed vælger. Det er noget, der er uundgåeligt.
Og hvordan viser det sig?
Min erfaring er trangen til indsigt og omsorg (Mennesker i nød, natur i nød, klode i nød).
Andre har udtrykt det som: Uselvisk kærlighed.
Og bevidstheden om kun at have få års eksistens på en planet, der menes endnu at have ca. 4 millioner års eksistens (til det tidspunkt, hvor "vores" stjerne: solen har opbrugt sin brintbeholdning) i et univers (hvor størstedelen består af ukendt "mørk Masse" og ukendt "mørk energi"), der udvider sig med stadig større hastighed - på denne planet, hvor vi mennesker endnu ikke har fundet ud af at leve i harnoni med den og dens (øvrige) natur - den bevidsthed kan vel ikke undgå at føre til at føle ydmyghed.
Kristendommen har givet os mennesker den vidunderlige kærlighed mellem Gud og mennesker samt mennesker imellem.
Da dét gik op for mig, ændrede det mit liv.
Men kristendommen svigter - synes jeg - når det gælder vi menneskers kærlighd til verden (Kan ikke lade være at håbe, at kristendommen lod sig inspirere af daoismen).
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
